Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Sammentræden, som man havde skudt saa langt ud
som muligt, for at Bourmont kunde faa Tid til at
erobre Algier.
Men Sejrsbudskabet, som kom til Paris d. 9. Juli,
rørte ikke det franske Folk. Alle var optagne af
Kampen mod Regeringen. Carl X troede endnu fuldt
og fast, som han havde troet i 1789, at alle Ulykker
vilde være undgaaet, om Ludvig XVI ikke havde vist
sig føjelig over for Folket og indkaldt Rigsstænderne.
En saadan Føjelighed skulde ikke kunde lægges ham
til Last. Og med fransk Sorgløshed og som et ægle
Prinsebarn af den gamle Tid vilde han ikke høre
Tale om Ubehageligheder eller Modgang — der vilde
ikke rejse sig Spor af Modstand mod hans Forordnin-
ger, som bl. a. opløste Kamrene, paabød, at inlet
Blad maatte udkomme uden kongelig Tilladelse, indførte
ny Valglove og lagde hele Magten i Regeringens Haand.
• Den 26. Juli offentliggjordes de kongelige
Forordninger i Regeringens officielle Blad.
Under den Forbitrelse, som Carl X’s Optræden
efterhaanden havde vakt, havde mange, der af
forskellige Grunde stod i skarp Opposition til
Regeringen, men som havde følt sig afmægtige efter 1815,
igen begyndt at rejse Hovedet. Misfornøjede var der
nok af, men hvem skulde samle dem’?
Bonaparti-sternes Haab om at finde en Fører i Napoleons Søn
var kun et Haab, da man ikke kendte noget til ham,
og han desuden stadig var i Østerrigs Magt.
Republikanernes Hovedmænd var alle i Landflygtighed,
og kun én Mand syntes at have Chancer for at
samle Folk omkring sig, nemlig Louis Philippe,
Hertug af Orléans. Han var kommen tilbage til
Frankrig efter 1815, havde faaet de fleste af Familiens
store Godser igen og levede meget stille og jævnt;
men man havde dog lagt Mærke til, at han var, en
ganske anderledes fri og imødekommende Mand, med
en næsten borgerlig Tone, end den selvfølende Konge;
og medens denne samlede Resterne af den gamle Tids
Mænd om sig i Pragt og Herlighed i Tuilerierne, var
Hertugen af Orléans, klog, munter og behagelig,
omgivet af alle kendte Mænd i Literatur, Kunst og
Politik i sit Palais Royal.
Naar man i al Hemmelighed hist og her var be-
gyndt at tale om denne Mand, var det dog ikke
alene hans egen Optræden, der havde bragt ham
paa Bane, men den gamle Rænkesmed Talleyrand,
der af gammel Erfaring vejrede enhver Forandring i
Luften.
Det langt overvejende Flertal af Oppositionen
ventede imidlertid ikke andet og mere end en
parlamentarisk Konflikt med Regeringen og tænkte sig
ikke Muligheden eller Betimeligheden af væbnet
Modstand. Det var Journalisterne i Paris, der lagde for.
I Anledning af den Bestemmelse i Forordningerne,
som paabød, at intet Blad maatte udkomme uden
Regeringens Tilladelse, samledes Journalisterne straks
den 26. Juli om Morgenen omkring Udgiveren af
Bladet »National«, den unge Thiers, og proteste-
Fig. 79. Maria Stuart-Kvadrille ved et Hofbal i Paris 2. Marts 1829.
208 124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
