Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
havde vist, at dette var ganske overflødigt, var der
nok af virkelige Vanskeligheder tilbage. Disse blev
i Løbet af en længere Aarrække alle overvundne af
den geniale Tekniker Stephenson.
George Stephenson (1781—1848) har ligesom
James Watt arbejdet sig selv frem, idet han selv
maatte tjene de Penge, for hvilke han lærte at
læse, skrive og regne.
Den 6. Oktober 1829 mødte Stephenson ved en
Konkurrence frem med sit berømte, forbedrede
Lokomotiv »The Rockett« (Raketten), der er blevet
Forbillede for alle senere. Det viste sig alle sine
Konkurrenter saa overlegent, at Stephensons Sejr tillige blev
en Sejr for Dampkørselen. Fra 1830 til 1845 voksede
Jærnbanernes Længde fra 45 til 2300 Mil.
I Danmark aabnedes den første Jærnbane — fra
Kjøbenhavn til Roskilde — 1847. Norge kom først
med 1852. v
Man overvurderer ikke let Jærnbanernes
Indflydelse. De forøgede i høj Grad Værdien af de
naturlige Rigdomskilder i de Egne, de førtes igennem, og
de muliggjorde en
stor Mængde
Virksomheder, som
tidligere ikke kunde
betale sig. Men
de indvirkede
ogsaa stærkt paa
Folks Livsvaner,
Tankegang og
Fordringer til Livet.
Først og fremmest
gjorde de Ønsket
om en hurtigere
og lettere
Person-og Brevpostforbindelse levende rundt
om i Landene,
selv der, hvor kun
Rygtet om
Jærnba-nerne var naaet
hen. Denne Trang
gav sig Udslag i
Oprettelsen af en Række gode Diligenceforbindelser i
Løbet af Trediverne og Fyrrerne; tillige forøgedes
Posternes Hyppighed paa de fleste Ruter. Den
gamle dyre Brevporto blev dog ved at bestaa indtil
1850, da der indførtes en ensartet Takst af 4
Skilling over hele Landet. Det var ogsaa paa dette
Omraade England, der gik i Spidsen. I Slutningen
af Trediverne lykkedes det Rowland-Hill at faa sit
Forslag om en Brevporto af en Penny (7x/2 Øre)
for hele Landet ført igennem; tillige indførtes
Frimærkesystemet. Den derved fremkaldte Stigning
i Brevenes Antal var saa vældig, at snart det ene
Land efter det andet fulgte Englands Eksempel.
Men der maatte endnu gaa en lang Aarrække, inden
Bevægelsen kunde faa sin naturlige Afslutning ved
Indførelsen af den fælles internationale Brevporto.
— Den elektriske Telegraf var endnu ved
Aarhundredets Midte i sin Barndom. Englænderen
Wheatstone var vistnok den første, som flk
Telegrafen bragt i praktisk Anvendelse; Naaltelegrafen, som
han anvendte, benyttedes senere ved de lange
oversøiske Forbindelser. Amerikaneren Samuel Morse,
Fig. 96. George Stephenson prøver sit Lokomotiv.
der 1844 indrettede en Telegrafforbindelse mellem
Washington og Baltimore, nævnes hyppigst som
Telegrafens Opfinder, fordi Apparater af hans Type
er de mest anvendte under almindelige Forhold.
Naar Lavoisiers Dommere ikke mente, at Frankrig
trængte til Kemikere, vidnede det ikke om noget
klart Blik paa Situationen. Netop paa Grund af
Frankrigs isolerede Stilling, der gjorde det vanskeligt
at skaffe tilstrækkelige Mængder af Salpeter og Soda,
føltes der en stærk Trang til dygtige Kemikere, som
kunde udnytte Landets egne Hjælpemidler paa bedste
Maade. Det var denne Trang, der gav Anledning
til Opfindelsen af Le Blanc’s berømte Metode til
Sodafremstilling; om denne Fabrikation grupperedes
efterhaanden en stor Mængde vigtige kemiske
Industrier., saasom Fremstillingen af Svovlsyre, Klorkalk,
Sæbe, Soda o. s. v. I Tyskland gav Napoleons
Fast-landsspærring Anledning til en rask Fremblomstring
af den spæde Roesukkerindustri. Kemiens
Fremskridt kom i særlig Grad Belysningen til Gode. At
man ved at ophede Stenkul uden Luftens Adgang
kunde uddrive de
flygtige
Bestanddele, lede den
saaledes dannede Luft
(Gas) gennem et
Rør og tænde den
ved Rørets Ende,
var en gammel vei
kendt Sag i
England, men først
omkring Aar 1800
søgte man at
udnytte denne
Kendsgerning i Praksis.
Allerede 1802
indførte James Watt
Gasbelysning
paa sine
Værksteder; men der gik
endnu mange Aar,
før man lærte at
behandle og rense
den praktisk kunde
Gassen saaledes i det store, at
benyttes i en stor By.
I Tyverne fandtes der store Gasværker i London;
men med Gassens Indførelse paa Fastlandet gik det
mærkværdig langsomt, især naar man tænker paa,
hvor tarvelige de øvrige kendte Belysningsmidler var.
Først i Trediverne eller senere kom Stearinlys og
nogenlunde billige og bekvemme Oljelamper, som
Mode-ratørlampen og den saakaldte Studerelampe, i Brug.
En Opfindelse af kemisk Art, som vakte en
umaadelig Opsigt, maa vi endnu omtale, nemlig
Daguerreotypien. Allerede i forrige Aarhundrede
havde, som tidligere omtalt, Scheele, Davy o. a. vist, at
Klorsølv paavirkes af Lyset, og at man kunde
benytte denne Kendsgerning til at fremstille Billeder af
Genstandene; men til Trods for en lang Række
ihærdige Anstrængelser lykkedes det først i 1839
Franskmanden Daguerre (dagæhr) og omtrent ved samme
Tid Englænderen Talbot at fæstne disse Billeder, saa
at de kunde taale Sollyset. Sjælden er vist nogen
Opfindelse lige fra dens første Offentliggørelse bleven
mødt med større Begejstring end denne.
237
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
