Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
I Fysikens Historie vil det 19. Aarhundredes
første Halvdel altid komme til at staa som en
Periode af ganske særlig Betydning. Ved dens
Begyndelse syntes de forskellige Naturvirksomheder skarpt
adskilte fra hverandre; Varmen
skyldtes et »Varmestof«, Lyset
et Lysstof, Magnetismen og
Elektriciteten hver to forskellige
Stoffer. Ganske vist adskilte
disse Stoffer sig fra andre ved
at være vægtløse, men de
betragtedes for øvrigt som
Grundstoffer, af hvilke det ene ikke
kunde omdannes til det andet,
Imidlertid gik der snart det ene
Hul efter det andet i Teorierne.
Amerikaneren Rumford,
Krigsminister i Bajern, viste, at man ved at bore i et Kanonløb
med et stumpt Bor kunde faa udviklet uhyre
Mængder Varme; og da det ikke var muligt at begribe,
hvor alt det Varmestof var kommet fra, antog
Rumford, at Varmen ikke var et Stof men en Bevægelse
af Legemernes mindste Dele. Dernæst gjorde
Englænderen Young og andre det af med Lysstoffet, og
viste, at Lyset var Svingninger i den altopfyldende
Æther, eller rettere at Solens Straaler var
Æther-svingninger, der efter Omstændighederne kunde
frembringe Lys, Varme eller andre Virkninger. Ørsted
og Ampere opklarede den nøje Sammenhæng mellem
Magnetisme og Elektricitet. Endetig satte i Fyrrerne
Englænderen Joub, Tyskeren Mayer og Danskeren
Colding Kronen paa Værket, idet de bragte den
allernøjeste Forbindelse til Veje mellem alle
Naturkræfter ved at opstille Sætningen om E n ergiens
Vedligeholdelse, den sikre Grundvold, hvorpaa Nutidens
Naturvidenskab bygger. Arbejdskraften eller
Energien kan forvandles fra den ene Form til den anden;
den kan flygte ud af Hænderne paa os; men aldrig
kan noget af den skabes eller blive til intet. Hvad
enten Arbejdskraften findes i Vandet, i Vinden, i
Kullene eller i Solens Straaler, eller den føres af
Sted af den elektriske Strøm, kan vi maale den med
samme Maal.
I denne Periode vandt man ogsaa Klarhed over
den elektriske Strøms forskellige Virksomheder.
Englænderen Davy fandt, at den kunde adskille ikke
biot Vand, men ogsaa mange andre Stoffer i deres
Bestanddele, og han fremstillede ved Hjælp heraf
flere hidtil ukendte Grundstoffer. At Strømmen kunde
udvikle Varme og give Gnister, var tidlig erkendt;
men Davy bragte Metaltraade i Glød og frembragte
for første Gang en straalende Lysbue. I 1820 ud-
førte H. C. Ørsted det berømte Forsøg, ved hvilket
en Magnetnaal bragtes i Bevægelse af en elektrisk
Strøm. Han havde længe næret en stærk Tro paa
Forbindelse mellem Magnetisme og Elektricitet og
arbejdet paa at finde den; han var da straks klar
over Opdagelsens store Betydning og sendte
Meddelelse om den rundt til Europas lærde Selskaber. I
Frankrig blev Sagen optagen af den geniale Ampere,
der gennem en glimrende matematisk Udvikling,
støttet af faa, men afgørende Eksperimenter, gjorde
Rede for alle Kraftvirkninger mellem Magneter og
elektriske Strømme.
Det blev imidlertid Englænderen Michael
Faraday, der skulde føre Kundskaberne om den elektriske
.Strøm til en foreløbig Afslutning. I 1834 gjorde han
den mærkelige Opdagelse, at naar man forandrer
Styrken af en Strøm eller en Magnet eller bevæger
dem i Nærheden af en sluttet Metalledning, opstaar
der i denne en elektrisk Strøm, den saakaldte
Induk-tionsstrøm. Først herved blev det muligt at
frembringe elektrisk Strøm ved mekanisk Arbejde. Ved
saa at sige alle praktiske Anvendelser af
Elektriciteten, Telegrafen undtagen, benyttes
Induktions-strømme: uden dem var »Elektricitetens Tidsalder«
aldrig oprunden. Faraday var sikkert Aarhundredets
største Eksperimentator; ved en Række ypperlig
udtænkte og udførte Eksperimenter gennemarbejdede
han baade Induktionen og sine andre vigtige
Opdagelser saa grundigt, at han derved dels skabte dels
fuldførte hele det Grundlag, hvorpaa Nutidens
elektriske Videnskab og
Elektroteknik bygger. Naar
Faraday ikke er lige saa
almenkendt som Watt og
Stephenson, saa ligger det
i, at han var
Videnskabsmand helt igennem. Han
følte, at han havde særlige
Evner til at finde de nye
Sandheder og kaste Lys
over dem, og han søgte
ikke selv at føre sine
Opdagelser ud i det
praktiske Liv; det skulde nok
blive gjort af andre, mente
han. Alligevel, skal vi
nævne de Mænd, som har
haft størst Betydning for vort Aarhundredes
materielle Udvikling, maa Navnene Watt, Stephenson
og Faraday altid nævnes blandt de første. England
kan i Sandhed være stolt af at have frembragt dette
Trekløver.
Fig. 98. Michael Faraday (dæ),
engelsk Fysiker og Kemiker;
født 1791, død 1867.
Til den politiske Fremstilling i «Vore Bedsteforældres Tid» er væsentlig benyttet Thrige: Danmarks Historie i vort
Aarhundrede I; FyfTe: Modern Europe samt Jaeger: Weltgeschichle.
De to smaa Afsnit om Teknik og Videnskab skyldes Cand. mag. Helge Holst.
Fig. 97. H. C. Ørsted; født
1777, død 1851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
