- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
15

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3°- KRISTIANIA THEATER.



anelsesfulde Bekymringer. Hvad der udmærkede Hr.
Gundersen, var hans Evne til at betone Tungsindet uden at
henfalde i Sentimentalitet; man forstod, at denne Kunstner
maatte være en fortrinlig Tjælde i En Fallit; han var
alvorlig og mandig, og hans høje Skikkelse og dannede Tale
passede til den fine Mand. Men, som sagt, det Betydeligste
ved hans Spil laa i, at det kaldte Tankerne frem hos
Publikum. Han tvang En til at fordybe sig i Stykket.
Efterhaanden som dette skred frem, stod den kongelige
Købmand for En som et Billede paa selve det stolte Venetia,
hvis rige Handelsskibe netop den Gang truedes med
Undergang, da Shakspeare skrev sit Drama. Tænkte Digteren
paa Byen med de mægtige og vovede Foretagender, er det
let forklarligt, at Stykket fik Navn efter Antonio.

Jeg tør ikke berømme Fru Gundersens Portia saa stærkt.
Rollen er overordentlig vanskelig, fordi den aandrige
Venetianerindes Vittigheder have et Mærke af Forældethed,
et Præg af haartrukne Ordspil, der lægger et trykkende
Baand paa Fremstillerinden. Det er en ulidelig Kval for
den Spillende, naar Publikum ikke ler med over Portias
Indfald i den første Scene, og hun kun beundres af sin Tærne
Nerissa. Dog saaledes vil det næsten altid være. Hvad
man maatte paaskønne hos Fru Gundersen, var fortrinsvis
Portias Dronningehøjhed som Herskerinde paa sit Slot. Og
hvis Nogen gjorde den IndvencHng, at den dybe Nejen,
hvormed Portia hilsede sine Gæster velkommen, undertiden
brød Skikkelsens Harmoni, vilde Fru Gundersen svare, at
hun mente et saadant Ceremoniel i Adfærd fordredes af
Tidsalderen. Desværre deltog ikke de øvrige Spillende i
denne intelligente Bestræbelse mod det Stilfulde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free