- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
25

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3°- KRISTIANIA THEATER.



Komik, der rummedes i den. En lignende Replik i et
fremmed Drama vilde være faldet til Jorden eller havde i
alt Fald krævet en betydelig og anset Kunstner for at
fremhæves, men her kunde selv den ikke Fremragende uddybe
og udvide den rette Mening ved sin Betoning, fordi han
præcist vidste, hvorhen den sigtede. Ordene bleve
symbolske for alle de Spillende. Den fædrelandske Grund laa
dem selv i det tarvelige Stykke saaledes under Fødderne, at
det bar dem op i en Kunstsfære, som hverken Shakspeare’s
Geni eller Sardous Teknik kunde løfte dem til. Her var
Springbrædtet lagt tilrette.

Det var Hammer, Sømanden fra Amager, der var den
unge Maler. Han gjorde Figuren menneskelig, køn,
sympatetisk, saa man troede paa Alvoren i Witts Kærlighed og
Tungsindet under hans famlende Kunstforsøg. Der kan
næppe være Tvivl om, at vort kongelige Theater ikke for
Øjeblikket besidder en alvorlig Elsker af samme Rang i det
Rollefag, Michael Wiehe spillede. Alt kom her Hammer til
Gode. Det Mørke og lidt Kejtede genkaldte den store
Erotiker; man følte, at i denne klippehaarde Natur gemtes
en Guldaare, som lutret kunde blive præget og lødig. Blot
Opgaver af bestemmende Art og kunstnerisk Indøvelse 1
Hammer vil kunne spille alle de »Viljesmennesker«, alle de
»staalsatte« Naturer, som det i Fremtiden behager norske
Digtere at skrive om. Foreløbig var det Umagen værd at
lade ham spille Chevalieren i Ninon.

Den hele Forestilling gik med en Hjemmefødthed, som
er vanskelig at male. Man kan ikke sige, at Iscenesættelsen
var særlig fin, beregnet paa at fremkalde Virkninger svarende
til Stykkets Karakter og norske Tone, men Skuespillerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free