Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°-
KRISTIANIA THEATER.
vare hjemme i deres Roller og Talen bevægede sig frit og
ugenert. Hvad den franske Kritiker skrev om vor
Malerskole, at den skildrer Folk i Søndagspudsen og ikke i
Hverdagsdragten, gælder maaske i endnu højere Grad om
vor Skuespilkunst. Man vover sjældent gennem det Jævne
og Almindelige at naa det, der griber ved sin
Virkeligheds-styrke. Man dyrker Søndagskunsten med Deklamationens
psalmodiske Salvelse og de brede Gestus, der passer for
Prædikestolen — Alt efter Ritualet. Nu, den norske Kunst
er paa den ene Side ikke mindre akademisk ved overført
Tradition og hyppigt atter uskolet, men den faar i enkelte
Forestillinger alligevel en anden Form, en Hverdagsstyrke,
fordi Nordmænd spille samtidigt, moderne norsk Drama.
I Grabows Kat fremstillede den førnævnte Skuespiller
Hr. Hansson den onde Maler Orning, en konverserende
Forfører, som Forfatteren har ladet staa ganske uklar hen.
Hansson har omtrent Alt imod sig som Skuespiller, hverken
Ansigt eller Skikkelse kan komme ham til Hjælp paa Scenen,
undtagen i stærkt markerede Roller. Man skulde øve ham
som Karker, Cloten i Cymbeline og lignende Skikkelser fra
det gamle Repertoire; nu optræder han som
Konversations-skuespiller, og det var forbavsende, hvor naturligt og sikkert
han talte. Han vil muligvis engang blive en original
Stensgaard trods det uheldige Ydre.
Endnu maa jeg nævne Fru Juell. Hun spillede
Stykkets Ingénue med en Virtuositet, der mindede om Fru
Hennings’ Kunstfærdighed. En Mængde Overgange i
Stemme-førsel, rige og hurtige Haandbevægelser, et Minespil saa livligt
som et sydlandsk Naturels. Det Bedste var dog, at Fru Juell i
Kærlighedsscenerne gav sig hen i en Følelse, der pegede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
