- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
82

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

sarah bernhardt.

Sjæl til denne perlerene Stemme, der klinger indsmigrende
som dæmpet Klaverspil i Tusmørke.

Billedhuggerinde og Skuespillerinde, fordum optrædende
mindst de fem Aftener om Ugen paa et Theater, hvor der
mangen en Gang holdes indtil fyrtetyve Prøver paa et
Stykke, nu farende Verden rundt i et Triumftog, i sine
ledige Timer malende Portræter af sine Venner, førende
aabent Hus for Paris’ aandelige Aristokrati — hvorfra tager
hun Tiden til alt dette, hvor mange Timer tæller hendes
Døgn? En næsvis Journalist i Figaro gjorde hende en Gang
direkte det samme Spørgsmaal for at insinuere, at hun
prydede sig med laante Fjer og neppe selv udførte sine
Billedhuggerarbejder; thi hvornaar paa Dagen skulde hun
vel kunne modellere? Sarah Bernhardt viste ham den
ufortjente Hæder at svare ham offentlig, at hun hver Morgeu
mellem 6 og 8 hele Vinteren igennem havde arbejdet i sit
Atelier. Svaret er altsaa dette, at denne unge Kvinde
besidder en Viljesmagt, der endog forlener hende med en
fysisk Styrke, man skulde tro uforenelig med hendes svage
Bryst og spinkle Legem, hvis Magerhed jo næsten er bleven
til Ordsprog i Paris. Man har sagt om hende, at hun var
et smukt Hoved med et stort Talent til Fodstykke. Men
analyserer man dette Talent, viser det sig at være
sammensat af en fintdannet kold Forstand, som lyser ud af hendes
Ansigtstræk, og en sygelig Melankoli, som hun synes at
skylde sit skrøbelige og sarte Legem.

I.

Sarah Bernhardt lever udenfor »Selskabet«; for hende
som for alle Paris’ Skuespillerinder er ethvert Familiehjem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free