- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
89

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89 sarah bernhardt.



Saa spillede hun Chérubin i Beaumarchais’ Figaros
Bryllup. Jeg har aldrig hørt selv nogen stor Sangerinde
foredrage en Sang saa fuldkommen skønt, som hun sang
Pagens ydmyge Kærlighedserklæring til Grevinden med en
lille men klangfuld og besjælet Stemme. Hver Tone var
som en Perle, i hvert Ord lagde hun for stedse Livet
folden Elskedes Fødder. Men saa stort et Mesterværk dette
ene Følelsesudbrud blev, saa lidet var Figurens hele
Grundkarakter lykkedes hende. Hendes spinkle Chérubin var
Mozarts, ikke Beaumarchais’, hendes Udtryk og Blik meldte
om Kærlighedens første Foraarsdrømme, hun rødmede og
blussede som en ung Jomfru, sanseløs higende, ikke sanselig
atraaende; af den dristige Page, af den overgivne Fændrik,
af den vordende Don Juan intet Spor. Hun var elegisk
istedetfor lyrisk, musikalsk istedetfor dramatisk. Pariserne
havde atter Ret, naar de paa Karakterens og Traditionens
Vegne gjorde Indsigelse.

Endnu uheldigere var hun som Prinsessen i Feuillets
Dalila. Hendes Magerhed, som hun har en overmodig Lyst
til aldrig at ville tilsløre ved kunstige Midler, tog sig højst
uskøn ud i den italienske Forførerskes glimrende Baltoiletter,
og hendes Forstands præcise Kulde kunde umuligt
omdannes til en neapolitansk Naturs magelige Sanselighed og
halvt utilregnelige Falskhed. Hvor Rollen fordrede Kødets
Pragt, havde’ hun kun Aandens rene Lys. Og for at gøre
det Hele saa meningsløst som muligt havde man givet
Croizette, en blændende Kurtisanenatur, den strænge halvt
nordiske Jomfrues Rolle. Alligevel var det den sidste, der
gik af med Sejren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free