- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
105

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SARAH BERNHARDT.

I og

er. Langt mindre er Adrienne Lecouvreur hende værdig.
Sikkert, Stemmen har den samme Klang, hvad hun saa end
siger, hvor tomme og flove Ordene saa end ere, men det
forekommer mig næsten som man er tilbøjelig til at opfatte
hende mere som Sangerinde end som Skuespillerinde. Det
danske Publikum lod sig ligesom i Blinde lede af hendes skønne
Tales Lyd uden ret at lytte til, hvad Tanke Tonen omsluttede,
og hvis man ikke lader sig binde til Kritikens Mast, vil man
ogsaa let fanges af Sirenen, der saa sikkert forstaar sine
Tryllesanges Magt. Det er med en uendelig Kunstfærdighed,
at Sarah Bernhardt ansætter og tildanner Tonen, der selv i
det sagteste pianissimo er ren og smuk. Men hun ynder
ogsaa visse ejendommelige Fremgangsmaader, hvormed hun
overrasker og blænder Publikum. Saaledes plejer hun i sin
Versfremsigelse at henaande en Mængde Linjer ganske
monotont som en ensformig Melopé for pludselig at fremhæve et
enkelt Vers med stærkeste Relief. Men jeg synes, man kan
bebrejde hende, at hun i den Maade, paa hvilken hun kæler
for Tonens Skønhed, ikke undgaar en vis Sødlighed.
Hvormeget man end vil prise Mesterskabet i Fremsigelsen af
Lafontaines Fabel, den skæmmedes dog af en Smule
Kælenskab. Man mærker, hvorledes hun hist og her udnytter
Publikums Forkærlighed og sit eget Talent for det Smeltende.
Jeg ynder ikke den sukkende Henaanden, med hvilken hun
to Steder i Adrienne Lecouvreur udtaler Ordene: Mon
bouquet; Tonens morbidezza synes mig overdreven. Men
man kan vel lettere blive enig om, at det gentagne
»Frou-frou«, med hvilket Gilberte dør, ikke er frit for Affektation.
Jeg véd vel, at kun et ulideligt Skaberi falder paa denne
evindelige Benævnelse af sig selv med Kælenavnet Froufrou,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free