- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
110

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

SARAH BERNHARDT.

deres Mangel paa Forstaaelse, det sorte Punkt i hendes
Tilværelse, hvilket breder sig med Olieplettens Hastighed. Det
svimler og sortner for hendes Øjne, hun gribes af Lyst til
at gøre Fortræd, forpint af Hallucinationer, fremjaget af
Trang til at udfolde sit Væsens Drift. Netop dette, at de
Andre til en vis Grad have ryddet Banen for hende,
meddeler hende en vanvittig Lyst til Løbet. Hun vil ingen
Hindringer se, og kan det næppe. Og saa springer hun
som en Gemse fra Klippetinden med lukkede Øjne ned i
Afgrunden. Som Sarah Bernhardt i Kjøbenhavn spillede
Rollen, havde Publikum Medynk med Gilberte, ja var ikke
langt fra at give hende Medhold; ovenikøbet fremstilledes
her Søsteren af et Væsen, der vakte dets Antipati. Naar
Froufrou med sit Lommetørklæde viftede hendes Kys af sin
Kind, lo man forstaaende, naar hun ærgrede sig over sin
Mands Daarskab, vægrede man sig kun halvt mod en Følelse
af, at denne Tølper fortjente sin Skæbne. Man ynkedes
over dette uvidende Barn, som styrtede sig i Fordærvelse
og kun holdtes tilbage af en kold og ondskabsfuld Veninde.
I hele denne Lidenskabens Bølgegang var Sarah Bernhardt
sand og sublim paa ethvert Punkt.

I fjerde Akt, som er den originaleste fra Forfatterens
Haand, stod hun desværre betydelig lavere. Hun spillede
ikke tydeligt og gribende Overgangene, da Gilberte venter
paa Duellens Udgang. Desclée krøb sammen paa en Stol,
et Sorgens Billede, saa kom tonløst fra hendes Læber
Fortællingen om hin Aften i Theaterlogen, hvilken udmærkede
Replik Sarah Bernhardt endog afkorter, rimeligvis i Følelsen
af ikke at magte den. Langt vigtigere er det imidlertid,
at Sarah Bernhardt i Scenen med Satorys falder noget over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free