- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
135

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

got.

135

man forstaar hvor haardt og besværligt hans Liv har
været. Han gaar til daglig Brug omkring i en lang Kofte
uden Snit og Dato, og naar han skal være fin, ser man,
at Klæderne ikke passe ham. Tyngdepunktet i Poiriers
Karakter ligger, naar Stykket begynder, i hans
Ærgerrighed. Den gamle Kræmmer, der hele sit Liv har staaet
bag en Disk og maalt Klæde ud, har tabt Maalestokken
for sine egne Evner: de tjente Millioner forvirre hans
skarpe Handelsforstand, og han har forsøgt at købe sig
en Svigersøn, der kan fremme hans højtflyvende Planer.
Han har tiet ganske stille med sit Forehavende, end ikke
hans fortrolige Ven Verdelet er inde i Hemmeligheden.
Ingen forstaar hans Adfærd først med at vælge sig en
ruineret og udsvævende Adelsmand til Svigersøn, og saa
med at tilfredsstille dennes mindste Ønsker og forgylde
hans ødsle Luner. Da Pcirier imidlertid mærker, at
Svigersønnen ikke vil hjælpe ham, ja næppe forstaar ham, bryder
hans onde Humør løs. Marquis’en aner, at der stikker
noget under, og i en fortrinlig skreven Scene presser han
Sandheden ud af Poirier, der lader sig forlede til at tilstaa
sin Ærgerrighed. Nu hoverer den Anden over at »Hr.
Pæretræ« vil være Baron. Hvor var Got ikke mesterlig,
da han forlegen og ynkelig bøjede sig ned over Bordet,
saa at Ansigtet næsten skjultes, knugede Fingrene ned
imod Bordpladen og stønnende lod Tilstaaelsen undslippe
sine Læber: »Jeg er ærgerrig«. Og atter hvor var han
ikke raa og plebejisk, da han rettede sig og gjorde sig
til Herre i sit Hus. Nu blev den Tale, der havde været
ensformigt slæbende som Maskinens Gang i hans Spinderier,
pludselig barsk som Mesterens Kommando til Læredrengen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free