- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
144

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

arnould-plessy.

Kvindes Væsen. Al sin Dannelse skyldte hun Theatret.
Hendes Stemme havde af Naturen hverken været særlig
stor eller klangfuld, men hun havde lært at bruge den, lært
at agte paa hver Stavelse, nøje mærket sig hvert Ords
Værd og Betydning. Den var ikke skøn ved Vellyd, men
ved ligesom at være potenseret menneskelig Tale, hvor
det Ubevidstes og det Dyriskes Udtryk havde veget
Pladsen for et gennemaandet Sprog. Hendes Skikkelse var
af Naturen plump, hendes Manerer lidt drøje og
bondepigeagtige; men hun havde sin hele Krop, fra Hoved til Fod,
i sin Magt som et viljeløst Instrument. Hun gjorde med
sig selv hvad hun vilde, stod, hvor hun vilde, var rolig eller
varm efter Lyst, og derigennem vandt hun en Sikkerhed,
som kunde blive Fornemhed ja næsten dronningeagtig
Højhed, og en Smidighed, som kunde blive til Raffinement,
om end ikke til adelspræget Ynde. Det havde ikke været
sunget for hendes Vugge, at hun skulde slynge uvurderlige
Perlesmykker om sin Hals, og formaa at bære dem, som
de skulde bæres; men hun bar dem rigtignok lidt ofte, til
Kostymer, hvor de ikke passede, og hvor de gjorde hendes
Pynt spraglet og overlæsset.

Hendes Skæbne har ikke været særdeles mærkværdig
ved ydre Hændelser, kun en enkelt Gang har hun efter sin
Natur vist hele sin Karakter i et uventet coup de tete.
Alligevel er det et lærerigt Liv, fordi det tillader at følge
hendes kunstneriske Udvikling med forholdsvis stor
Sikkerhed. Hvad hendes Privatliv angaar, saa er det meget lidt
bekendt, og hvad Rygtet siger derom skiller hende ikke
meget fra hendes Medsøstre i Thalia. Alligevel lader der
sig af dette maaske lidt umoralske Liv uddrage en Lære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free