Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arnould-plessy.
155
inder. Thi disses Tale er sammensat af de fineste Afskygninger,
den gaaer ad tusinde Omveje og røber dog et Hjærtes
Hemmelighed i et eneste Ord. Ordets Tone er alt, ikke
dets logiske Mening, og Mme Plessy vidste at betone som
ingen anden. Men hvor sirlig ofte Talen er, saa er der bag
den en Underbund af naturlig Følelse. De blegne og rødme
under Sminken, disse fine Frøkner og Fruer, de nærme sig
med pæne Skridt, deres Vaaben er Viften, men de lide og
elske som andre Dødelige. Der er romantisk Duft, en
erotisk Længsel over hine gamle Elskovsstykker, som har
hævet dem over Datidens Literatur, som har gjort dem
alene klassiske blandt tusinde andre Skuespil fra det 18de
Aarhundrede:J:).
Men slige Roller vovede man ikke at betro hende de
første Aar af hendes Skuespillervirksomhed. Hun fik i
Begyndelsen kun de unge Elskerinder i nu længst forglemte
Lystspil af Scribe og hans Medarbejdere. Fremgangen er
let at følge. Ved den første Forestilling af Scribes
Kammeraterne tildelte man hende den flove og ubetydelige Agathe;
det var i Januar 1837, samme Aars September overtager
hun den skælmske Zoé og endelig i Maj 1839 er det hende,
*) Je§ maa derfor erklære mig uenig med Forfatteren af
»Emigrantliteraturen«, naar han p. 57 paastaar, at man i Marivaux’ Theater har »et
literært Exempel paa, i hvor høj Grad man foretrak en sleben Form
og civiliserede Følelser for Natur og Lidenskab.« Jeg troer at Formens
Slebenhed hos Marivaux ingenlunde udelukker Indholdets Lidenskab, men
at det netop er hans højst originale Form for Lidenskaben, der gør den
(i sine Romaner iøvrigt ingenlunde sirlige) Forfatter til en sand Digter.
Den der paa Théåtre-Français har set Frédéric Febvre spille Elskerne i
hans Stykker med en melankolsk, næsten sygelig Erotik, véd ogsaa, at
den Knælende ikke behøver at bevare »en ulastelig Holdning medens
han trykker Spidsen af en Hanske til sine Læber.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
