- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
167

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arnould-plessy.

167

tydige Opfordringer, og det er man nødt til, hvis hun
ikke spilles som en erfaren Kokette.

Saadan som jeg har skitseret Karakteren, saaledes
spilledes den af Arnould-Plessy. Det er umuligt at give
nogen Ide om den sejersstolte Mine, der bestandig lyste
over hendes Ansigt. Hun traadte op straks i første Scene
med en nonchalant Værdighed og et raillerende overlegent
Smil paa sine Læber, som intet Øjeblik forlod hende under
Stykket. Hun hørte med den samme rolige Velvilje paa
Bedstemoderens Straffeprædikener, Mandens Taabeligheder
og Tjenestepigens Vittigheder. Hun betonede stærkt sit
Ønske om helst helt at være udenfor denne Sag, og
hævdede, at hun kun nødtvungent indlod sig paa at
forhandle med Tartuffe. Men saa overfor ham hvilket
overlegent Koketteri! Hun legede med ham som Katten med
Musen, holdende ham i Respekt med et spottende Blik og
lyttende til hans Svada med et Smil, som lod det usikkert,
om hun havde nogen Medlidenhed med ham eller om hun
fuldkomment holdt ham for Nar. Man forstod saa ffodt

O

hvor æggende denne jævne Sindstemperatur maatte være
for Tartuffe idet den paa én Gang indbød ham til at gaa
videre og samtidig ingen Borgen ydede ham for, at der var
mindste Udsigt til Sejr. Undertiden, som naar han
udviklede for hende hvor godt man kan være hellig og forlibt
paa samme Tid, lyttede hun til ham med en naiv, hartad
troskyldig Mine, der var ligesaa klædelig som skælmsk.
Alle Karakterens fineste Nuancer kom frem ved dette Spil.
Hun formaaede ofte i én eller anden ubetydelig Replik at
lægge hele Elmires Overlegenhed for Dagen. Saaledes i
fjerde Akt, hvor Husets Folk beder hende at friste Tartuffe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free