- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
187

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

delaunay. lgç>

lige, glemmende at han skulde spille alle Forføreres
dæmoniske Mester. Han var indtagende, maaske forførerisk,
men ikke Forføreren selv i egen høje Person, som magnetisk
drager Pigebørnene til sig, og han var fremfor alt ikke
grand seigneur nok til Rollen. Manglen paa stor og fornem
Anstand kan ikke alene rettes mod denne Præstation, men
mod mange andre, hvor Delaunay har ydet fortræffelige
Ting. Medens han magter den lystige og lidt forfløjne
Marquis fra det forrige Aarhundrede, der kun i et enkelt
Øjeblik skal vise megen Adel, saa slaar hans Person ikke
til, hvor det gælder at besidde en halvt uforskammet
overlegen Fornemhed i hver Mine og Bevægelse. Kritiken har
saaledes bebrejdet ham, at hans Almaviva i Figaros Bryllup
langtfra naaede den Grad af Grandezza, som Rollen fordrer,
hvis Greven ikke skal blive altfor let et Bytte for Figaros
Intriger. Jeg har ikke set ham heri, men kan ikke tvivle
paa Ankens Berettigelse, naar jeg genkalder mig hans
Spil som Richelieu i Mademoiselle de Belle-Isle. Jeg er her
desuden saa heldig at kunne sammenligne ham med hans
Forgænger, Leroux. Denne var, da jeg saa ham, en
Skuespiller paa Retur, Hukommelsen begyndte at svigte ham og
Svaghed tvang ham kort efter til at søge sin Afsked. Han
besad Rollens Ydre, Ansigtet var fra det 18de Aarhundrede,
stort og rundt, lidt Bourbonsk i Karakteren, selv det noget
Slappe ved Trækkene skadede intet, ligesaalidt som den
svage og hviskende Stemme. Han var smuk og fornem
nok til at være den uimodstaaelige Hofmand, hvem alle
Kvinder ønske at tilhøre og som til Gengæld ikke stoler
paa nogen Kvindes Dyd. Leroux gav sig roligt hen i
Rollen, han troede paa den. Delaunay derimod tager sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free