- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
206

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

coquelin.

uimodstaaelig komiske; man kan netop høre dette ved
Recitationen af Moliéres Vers.

Man vil forstaa, hvor udmærket et saadant afvekslende
Spil passede i det gamle Repertoire. Jeg har allerede nævnt,
at der let kunde komme noget Læreragtigt over Skuespillerne
ved Théåtre-Français; Coquelin, der bevarede de strænge
akademiske Regler, hengav sig alligevel dristig til sin
Ungdoms Inspirationer og overraskede ved, at de gamle Ord
paa hans Læber fik en moderne Klang. Disciplin og Bravur.
Han levede disse Roller. Det, som var overraskende for
Publikum, bestod egenlig kun i, at Repliken bestandig fødtes
paa Ny i hans Hjærne. Han blev saa uimodstaaelig komisk,
fordi han helt kunde gaa op i det vittige Indfald eller
• komiske Træk. Han har med Aarene mistet noget af denne
Evne. Hans store Avtoritet forbyder ham næsten at give
sig hen i drengeagtig Kaadhed, eller maaske er det snarere
Alderen, der, forandrende hans Humør og Karakter, ogsaa
fører hans Kunst ind paa andre Omraader. En af hans
morsomste Roller er Anatole de Beaubourg i Poul Forestier,
den unge Mand, der saa gærne vil være en Laps og en
Forfører, men hvis Udseende og Manerer slet ikke stemme
overens med den Lovelace eller Richelieu, der er hans Ideal.
Han tilstaar selv i en Glansreplik, at han ikke svarer til sine
elegante Forbilleder, og udbryder sukkende: je suis commun
— man har bebrejdet Coquelin, at han ikke nu spillede dette
Sted med den samme ungdommelige Uforfærdethed som
forhen. Det var ligesom om han, den ansete sociétaire,
skammede sig over at skulle være til Nar paa den Maade.
I sin Ungdom morede han sig anderledes over sig selv, nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free