- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
234

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234 bressant.

Besiddelsen af saa elskeligt et Væsen, som noget ganske
selvfølgeligt. Han kom ikke ud af Ligevægten derved. Det er
interessant med denne Opfattelse at sammenligne det Forsøg,
som Hr. Emil Poulsen ved Opførelsen paa vort Theater
gjorde paa at forbinde de to meget uensartede Sider i
Marquis’ens Karakter, som Forfatterne have taget sig altfor
let. Gaston er unægtelig i de to sidste Akter meget lidt lig
sig selv i de to første. Hr. Poulsen stræbte at forberede os
paa, at den hensynsløse Ægtemand og dovne Laps vilde
forvandle sig til den kærligste Husbond og flittigste
Landmand, og han, den dygtige Skuespiller, kom derved til at
udstyre Gaston med en Følelsesfuldhed, som han næppe
besidder. Jeg skal nævne et Eksempel. Da den unge
Hustru fortæller sin Mand, at hun anser Ægteskabet som en
Art Slægtskab og vilde anse det som et Brud mod Naturen
at være sin Mand utro, svarer Gaston omtrent saaledes:
»Mit kære Barn, bliv altid ved disse Principer for din egen
Æres og min Lykkes Skyld.« Jeg ser endnu det halvt
undertrykte ironiske Smil, der spillede om Bressants Læber
ved disse Ord. Han gjorde en galant Vending med Hovedet
og førte med den koldeste Ligegyldighed sin Medspillerskes
Haand til sine Læber. Marquis’en fandt i dette Øjeblik — efter
Bressants Fortolkning — sin Kone overmaade enfoldig og
sig selv en Smule latterlig ved at skulle prædike den rene
Ægteskabslære. Poulsen derimod betonede Ordene saaledes,
at man intet Øjeblik kunde være i Tvivl om, at Marquis’en
var dybt grebet af sin Hustrus rene Sind. Jeg tænker, at
Bressant kom nærmere ved hvad Pariserne forlangte at se i
Rollen, skønt den danske Skuespiller sikkert var mere logisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free