- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
236

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

bressant.

heder. Han blev en fortræffelig Elsker hos Moliére, hvad
der dog ikke vil sige stort, da Rollerne jo hyppigt ere
ubetydelige. Af langt større Betydning blev de
Beau-marchais’ske Roller for ham. Han spillede Grev Almaviva i
begge Figarostykkerne saaledes, at man næppe kunde
tænke sig noget Spil, der fremhævede alle Skikkelsens gode
og svage Sider i et mere ligeligt Lys.

Bressant har gjort faa Forsøg paa Karakterrollens
Omraade. Man kunde have spaaet, at de maatte falde uheldigt
ud, thi hans Natur laa ikke for et indtrængende Studium.
Han kunde ikke bygge en Rolle op af Smaatræk, dertil var
hans eget Væsen for enkelt og hans Karakter altfor let
gennemskuelig. Saaledes blev hans Ludvig den Trettende i
Marion Delorme efter franske Kritikeres Mening respektabel,
forsaavidt Skuespilleren bevarede en vis majestætisk
Værdighed ; med større Sandhed kunde den betegnes som ganske
mislykket, fordi Hugos Skikkelse blegnede for Ens Øjne ved
dette farveløse Spil. Han var heldigere med Tartufe,
hvis Elegance han fremhævede paa Ondskabens Bekostning ;
han gav her Boudoirpræsten, de fornemme Damers aandelige
Leder, den fint opdragne Jesuiterpater, hvem Kardinalhatten
er et sikret Maal, og hvorvel der kan disputeres om denne
Opfattelse er tilstedelig, saa var den i alt Fald ny og
interessant. Jeg tror dog ikke, at Bressant ved at tage Rollen
saaledes handlede efter nøje Overlæg og i bevidst Strid med
tidligere Tiders Opfattelse; nej, da han havde taget
Tar-tufes sorte Dragt paa, og da han, den fine Verdensmand,
skulde udtale de glødende Kærlighedserklæringer, maatte
Rollen under hans Hænder nødvendigvis forme sig saaledes.
Han blev en højst verdslig Abbed fra Ludvig den Fjortendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free