- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
249

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

febvre.

249

Men jeg vender tilbage til Febvres første Theateraar.
De to Roller, som jeg har nævnt, havde henvendt baade
Publikums og Direktørers Øjne paa ham, og 1861 blev han
engageret ved Vaudeville. Rimeligvis byttede han gærne
Odéon med et mere moderne Theater, hvis Elskerroller
passede bedre med hans nervøse Temperament end de ikke
faa klassiske Sager, som han maatte overtage ved det andet
Théåtre-Français. Han blev fem Aar ved Vaudeville. Naar
man gennemløber hans Repertoire, forbavses man først ved
dets Lidenhed. Han spillede i alt 22 Roller, af hvilke mange
ikke vare særdeles betydelige, og hvad Stykkerne angaar,
saa er det kun faa, der have bevaret nogen Plads i
Literaturen, skønt Forfatterne ere bekendte nok. Han gjorde
stor Opsigt i Sardous Nos intimes som Maurice, den unge
Reconvalescent, hvem en troskyldig Ægtemand og Ven har
indstalleret hos sin unge, smukke Hustru, og som naturligvis
intet ilsommere har at gøre end at forelske sig i Fruen.
I Begyndelsen er der ikke meget at spille i Rollen, men i
tredje Akt mødes Maurice med Cecilie om Natten, og
overbevist om hendes Genkærlighed, ophidset af sin Lidenskab,
vil han, trods alle hendes Bønner, ikke forlade hende. Det
er en meget vovet Scene, og der var kun én Mening om,
at Febvre frelste det Uskønne i Maurices vilde Adfærd ved
sin voldsomme Lidenskabelighed. Hans sidste Rolle paa
Vaudeville var dog hans mest beundrede, Didier i Sardous
Familien Benöiton. Man husker, at den unge Ægtemand
Didier i de første Akter viser sig som et ægte Medlem af
den meget moderne Familie, alene optagen af Iver for at
tjene Penge, aldrig sættende sin Fod i Hjemmet, overladende
sin unge Hustru til sig selv — indtil han pludselig tror sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free