- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
270

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2J0

• mounet-sully.

Mounet-Sully sagde disse sidste Ord i en syngende
Tone, forklaret og sjælfuld som en Røst, der bragte Bud
fra en Aandeverden; han rettede sig rank op og stod med
opløftet Arm og udstrakt Finger som samlede hele hans
Væsen sig til en Flugt langt bort fra Jordens kvalfulde
Lidelser — Den, der ikke lader sig gribe af sligt Spil, har
ikke Sans for en Afskygning af sand Kunst.

To andre Hugoske Roller har Mounet-Sully spillet, Ruy
Bias og Hernani. I dem begge maatte han lægge Vægten
paa det Samme, Heltens uendelige Fortvivlelse over sit
fejlslagne Liv. Hvor passede ikke den ulykkelige Hernani
for Mounet-Sully, der ganske havde Rollens Udseende!
Kritiken overvældede ham med Forhaanelser, jeg har læst i
et Blad, at hans Hernani mindede om et Daarekistelem, der
spillede Komedie i sin Celle. Alligevel er næppe
Kærligheds-duetten i femte Akt nogensinde spillet bedre. En stor
Lykke var det her ligesom andensteds for ham, at have
Sarah Bernhardt til Medspillende. Tilfældet havde med sand
kunstnerisk Omhu bragt disse tvende Væsener sammen, der
paa éngang vare hinandens Modsætninger og
fuldstændiggjorde hinanden. Han, helt Mand, hun Kvindeligheden
selv! Han stormede løs som en furieforfulgt, løftende
Armene til Himlen i utæmmeligt Raseri, sønderreven af sine
Lidenskaber, mørk som Natten og skæbnesvanger som
Døden! Hun, blid og resigneret, harmonisk i sit Væsen og
sin Sjæl, en Lysalf overfor en Ildaand. Man følte
hvor-uimodstaaeligt disse to Væsener droges mod hinanden,
hvorledes hendes fine Skikkelse længtes efter at læne sig mod
hans stærke Arm og hvorledes han fornam hendes Aande
som et kølende Pust paa sin hede Pande. I femte Akt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free