- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
297

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

salv ini.

297

ikke tro, at en saadan Trup altid har en gøglermæssig
Karakter, og at Sammenspil og Udstyrelse gør et provinsielt
Indtryk. Tvertimod, enhver, der har set Italienere nutildags
spille Komedie i de store Byer, vil indrømme, at deres
Fremstillinger af Dumas’, Augiers og Sardous Dramer — thi for
disse tre Franskmænd er der ingen Alper mere — i Lethed
og Elegance ofte kan maale sig med et ægte Parisertheater
som Gymnases. I Almindelighed bestaar jo saadan en Trup
af en eller to Stjærner, omgivne af en Række mer eller
mindre lysende Drabanter. Fra Stjærnen som Centrum
udgaar da ofte et Lys over den hele Kreds, og der bliver
saaledes en vis Plan, Ide, Stemning eller hvad man vil
kalde det i den samlede Udførelse. Jeg véd vel, at dette
Midtpunkt burde falde sammen med Kunstværkets Centrum;
men da det er saa saare sjældent, at den Art ideale Fordringer
opfyldes, er man velfornøjet, naar der blot er noget
kunstnerisk Hold paa en dramatisk Fremstilling. At
Sammenspillet ikke lider under det italienske Trup-Væsen, er let at
forstaa; Repertoiret er forholdsvis lille, og det enkelte Stykke
gentages netop særdeles ofte.

Hvad derimod i høj Grad uddannes ved disse Vandringer,
er det Virtuosmæssige hos Truppens Stjærne. Hver Aften
at staa overfor et nyt Publikum, som det gælder at
fængsle og henrive ofte kun ved en eneste Forestilling,
indeholder en naturlig Spore til at udsøge sig Kraftroller, til at
bruge stærke Virkemidler og lægge Hovedvægten paa dem.
Salvini har ikke undgaaet Virtuosens almindelige Manér, han
forsmaar ikke slette Skuespil, der give ham Lejlighed til
et mærkeligt eller brillant Spil. Men paa den anden Side,
den, der hver Gang vil træffe Centrum, sørger for at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free