Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ristori.
329
III.
Endemaalet for Ristoris Kunst er det Ophøjede.
Bestræbelsen herimod hænger sammen med hele den Retning,
som efter 1830 blomstrede i Skuespilkunsten, og som havde
laant Stikordene om det Sublime og Burleske som Poesiens
to Poler fra Victor Hugos romantiske Æstetik. Jeg har
sét Romantismens egentlige Skuespiller Frédéric Lemaitre
som gammel, og det forekommer mig, at hans store Gestus,
om hvilken man rigtignok paastod, at de brød Hul i
Kulisserne, og hans pludselige Udbrud genkaldtes i min
Erindring ved Ristoris Spillemaade. Hendes Elisabeth synes
mig et glimrende Forsøg paa at sammensmelte det Burleske
og det Sublime i samme Figur, dog saaledes, at Indtrykket
overvejende bliver alvorligt.
Særlig karakteristisk for hendes Talent er den
Bestemthed, hvormed hun gennemfører Figuren. Den er helt
igennem af én Støbning. Der kan disputeres om hendes
Opfattelse er den rette. Saaledes vilde vel hendes Maria
Stuart finde faa Forsvarere. Men hun vil altid noget
Bestemt med den Skikkelse, hun fremstiller, og hun slaar altid
helt til, eller har i hvert Fald i sin Ungdom slaaet til
overfor sine egne Fordringer. Undertiden synes hun kun at
tegne Figuren med nogle faa Linjer — men da jeg kun har
set fem, seks Forestillinger af Ristori, er jeg ikke istand til at
levere en samlet Karakteristik af den store Kunstnerindes
Talent. Man kan af saa ringe et Materiale kun lære
iøjnespringende Ejendommeligheder at kende. Jeg vil derfor til
Slutning kun gøre enkelte Bemærkninger om de store Roller,
hun spillede under sit Ophold i Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
