Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ristori.
331
verdslige Afskedsord til Leister lader sig gribe af Præsten
og drage hen til det opløftede Krucifiks, som hun ikke
mere forlader. Derimod kan næppe den Maade forsvares,
hvorpaa hun spiller Repliken, da Maria knæler for
Elisabeth :
Gekrönt vom Sieg ist euer gliicklich Haupt
Die Gottheit bet’ ich an, die euch erhöhte.
Hun griber ved de sidste Ord om Krucifikset, og ligesom
stolt af en lykkelig Indskydelse smiler hun ud til Publikum
for ret at vise, at det er Guddommen, hun knæler for, ikke
Elisabeth. Det er et Spil, der minder om visse af Jesuiternes
Forskrifter, naar de f. Eks. lære, at man ved Hjælp af det
latinske Sprog meget vel kan beedige, at man ikke har
dræbt en Franskmand, selv om man i Virkeligheden har
gjort det, idet man ved at udtale Ordet: gallus, forstaar en
Hane og ikke en Galler. Schiller har næppe tænkt sig
Repliken saaledes understreget.
Iøvrigt er Maria Stuart lige saa ren og englelig som
den franske Dronning. Der findes henrivende Enkeltheder
i Spillet. Til hvad ovenfor er nævnt, kan endnu føjes hele
Begyndelsen af femte Akt, den hastige, febrilske Tone,
hvormed hun siger de lange Repliker til Kammerjomfruerne.
Ypperst af Alt synes mig den pludselige Rædsel, der griber
Maria, hvor Mortimer truer hende med Anna Boleyns
Skæbne. Hendes Strube sammensnøres, Øjnene staa stivt
og med en underlig dump Stemme fremmumler hun: »Nej,
Mortimer, din Frygt forblinder dig« og søger at skyde
Angsten bort fra sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
