Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lewinsky.
345
Schröder opstillede nu som Modvægt mod den Stands
Forfald, til hvilken han hørte, de strængeste Fordringer til
Orden og Disciplin. Han forlangte det mest indtrængende
Studium af Rollen og ansaa desuden en omfattende
almindelig Fordannelse som et nødvendigt Grundlag for en saa
betydelig aandelig Virksomhed som Theatergerningens.
Skuespilleren skulde gaa helt op i sin Kunst, intet ville uden
den og bruge al sin Viden som Middel og Forberedelse
til den. Et Skuespil burde yde et samlet Indtryk: hver
Scene, hver Rolle, hver Replik skulde anlægges, indstuderes
og udvikles for at frembringe en ganske bestemt Stemning
hos Tilskueren. Helheden var ham alt. Derfor vare næsten
alle Spillende i Stykket ham lige vigtige; selv i hans senere
Aar, da han var en højt anset Kunstner, kunde det falde
ham ind at spille et Bud, der bringer Brev, eller lignende.
Intet var ham for ringe, naar det gjaldt om at tjene Ideen.
Han var den første, der højt forkyndte som Feltraab
for sin Kunst: Natur og intet andet end Natur.
Allerede Eckhof havde været en Naturdyrker, men hans
Naturfølelse faldt dog tildels sammen med en vis triviel
Virkelighedssans. I Tragedien skortede det ham paa Poesi,
hvorimod han i det borgerlige Sørgespil hævede sig saa højt, at
hans Samtids Beundring ingen Grænser kendte. Da han,
efter at have spillet Odoardo i Emilia Galotti blev
præsenteret for den bekendte Forfatter Engel, maalte denne ham
med Øjnene fra øverst til nederst og raabte: »Den
Mandsling der kan aldrig være Odoardo, han var mindst 8 Tommer
højere, stor og bred«*). De lidt blandede, følelsesfulde
*) Jvfr. Diderot: Paradoxe sur le comédien: La premiére fois que je vis
Mile Clairon chez elie, je m’écriai tout naturellement: Ah! mademoiselle,
je vous croyais de toute la tete pius grande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
