- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
354

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354 lewinsky.

*



Egmont, Tasso, den Art Skikkelser var det værdt at ofre et
Liv paa at fremstille for Tusinders Øjne. Var det egentlig
længer Skuespilkunst, naar man sank til Sekretær Wurm
og lignende urene Aander? Skuespilkunst var jo Skønhed,
ædel Form og velklingende Tale; de hæslige Skikkelser
taaltes vel paa Scenen ligesom i Livet, men som et
nødvendigt Onde.

Og da han ikke vilde spille komiske Roller — hertil
følte han intet Kald — var det højst rimeligt, at han
tvivlede om at vinde Publikum for sig med sin ubetydelige
Personlighed. Hele sit Liv igennem, selv som anerkendt og
berømt Kunstner, har Lewinsky maattet kæmpe med den
bestandige Skønhedsfordring hos Publikum; den har udelukket
ham fra Roller, til hvilke han netop var begavet, blandt
andet absolut afspærret ham fra det erotiske Omraade. Endnu
hører han som Kritikens evige Omkvæd, hvor utroligt det
er, at han i det Hele er bleven Skuespiller, og skønt han nu
smiler deraf og erklærer, at det er ganske morsomt, saadan
at skulle misunde enhver »Hausknecht« hans Skønhed, saa
var i hans Læreaar denne uophørlige Grunden over sig selv
oprivende baade for Sjæl og Talent. Dengang var han jo
ikke overbevist om, at det Ydre virkeligt kun var det Ydre
i Kunsten, og at han ikke manglede det Væsentlige.

Det var en Bog, igennem hvilken han lærte en bestemt
Skuespillerpersonlighed at kende, der bibragte ham det Mod,
han saa højlig trængte til. Han skriver selv saaledes: »Jeg
fik dengang en Bog i Hænderne af ganske særlig Værdi:
Laubes Charakteristiken. Den indeholdt en mesterlig
Skildring af Seydelmanns Personlighed og Betydning. Bogen
opmuntrede mig og ledede mig i mine Kampe, og hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free