Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faar dernæst Rollen 1780 og spiller den kun to
Gange med syv Aars Mellemrum mellem Forestillingerne;
1806 overtages den af Jomfru Olsen,
der optræder to Gange i Stykket med ti Aars
Mellemrum. Endnu opføres Stykket én Gang
1817: ialt elleve Gange paa det kgl. Teater, inden
Fru Heiberg bemægtiger sig Hovedrollen den
14de Februar 1850 og holder Stykket paa
Repertoiret indtil sin Bortgang fra Scenen med 44
Forestillinger i femten Aar.
Den Opfattelse, hvormed Fru Heiberg spillede
Rollen, kan maaske kortest udtrykkes saaledes:
hun gav den vægelsindede Dame Ret. Hun var
vant til at spille saadan en smuk Dame, der
blev Midtpunkt for mange Mænds Tanker og som
stod overlegen overfor den almindelige Forelskelse,
den eneste Uberørte mellem mange Forvirrede.
Hun gjorde ganske sikkert Lucretia komisk,
dog ikke mer end klædeligt, men Fru Heiberg lod
hende aldrig miste sin Overlegenhed overfor
Pedanteriet eller den bornerte Fornemhed hos Eraste
eller den glade Middagsselskabelighed hos Apicius.
Allermindst naturligvis overfor Tjenestefolkene:
Lucretia tumlede Pernille og Henrik, saa det havde
Skik, og Fru Heibergs Slidder, Sladder, Henrik — med
i’et i Slidder og a’et i Sladder langt udtrukket — var
berømt og bestandigt anført over den hele By. Hun
betonede Replikerne med en særegen spids og
underfundig Energi og brystede sig samtidig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
