Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Skønhedens og Forfængelighedens skinnende
Paafugl blandt Stykkets ovrige Graaspurve og
Spidslærker. Hvis Vægelsindethed var en Dødssynd,
gjorde Fru Heiberg den højst undskyldelig, fordi
den vakte en beundrende Sympati for den
kvindelige Elskværdigheds Uudtømmelighed.
Med megen Interesse kunde man imødese
Fru Blochs Fremstilling, sikker som man er paa
hendes Talent og Kløgt. Den unge Skuespillerinde
viste ved den første Forestilling en stærk
Nervøsitet, der gjorde Spillet uroligt og
ubehersket. Fru Bloch forstaar, som meget faa ved
Teatret, at give Ordene Vægt og Farve; hendes
Tonefald kan rumme den fineste Stemning, og
hendes Pavser kan forberede og fortælle mere
end mange Ord. Hun besidder en bevidst Ævne
til med sit Blik, et agtpaagivende, tilsyneladende
frejdigt men intet røbende Blik, og med sit
Smil, et lige antydet, malitiøst ligesom
bristefærdigt Smil at skænke selv tomme og
farveløse Repliker Glans og underforstaaet Mening.
Hun opsøger desuden med en sand Kunstnerindes
Flid de naturlige og dog nye Betoninger, nøjes
ikke med den konventionelle Besked. Selvfølgeligt
kom disse Egenskaber hende til Gode
i Lucretias hverken lette eller taknemlige
Rolle. Men hun var ikke helt sig selv: hun
hvilede ikke i Ordene, hun søndrede ikke
Sætningerne, bemægtigede sig ikke Scenen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
