Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udførelsen vundet særdeles, hvis Hr. Rosenkilde
havde overtaget Frands’ Rolle. Hvilken Komiker
vilde ikke være henrykt over den Scene, hvor den
gamle Mand højt grædende maa synge Melodien
til den Menuet, som hans dumme Kone og fjottede
Søn danser sammen! Her findes en Sammenblanding
af det Rørende og det Burleske, som kalder paa
den bedste Kunst. Denne Scene, spillet af Hr.
Kolling, faldt til Jorden.
Det gør Hr. Jerndorff Ære, at han har haft
Mod til at paatage sig Jean de France og er
kommen forholdsvis heldig derfra — bedre end
hans umiddelbare Forgængere. Han fremstiller
Jean med en Barnlighed, en haabløs Enfoldighed,
som falder ganske klædelig. Igennem den bløde
Udtale af det Franske, igennem den kvindagtige
Modegalskab mærker man, at hans bløde Hjærne
og svage Sjæl ikke har kunnet modstaa Paris’
Fristelser. Det franske Ord mignon passer paa
ham. Paa den anden Side kan det ikke nægtes,
at Rollen fordrer stærkere Farver og helst bør
spilles af en grotesk Komiker. Hr. Olaf Poulsen
havde været Manden. Havde han faaet Rollen,
var han ogsaa derved bleven frelst for at
præstere noget saa Middelmaadigt som Arv. Det er
lidet hensynsfuldt af en Kunstner som Hr. Poulsen
at byde Publikum halvgjort Arbejde. Hans Arv
var ikke set — og for den Sags Skyld ikke heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
