Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham. Her er det Tradition, at Skuespilleren
udhæver Angsten for den biende Kone, og selv
saadant et lille Træk bor ikke forsommes. Men
Hr. Kollings Evne forslaar ikke i den næsten
tragiske Scene, hvor Jean de France tvinger
Moderen til at danse Menuet med sig og den
tossede Moder atter tvinger sin sølle Mand til at
synge for dem. Der er noget i denne Scenes
rørende Komik, som minder om Holbergs Jeppe.
Frands, der samtidig synger og græder, er rorende
som Jeppe, naar han tager Afsked med sine gamle
Husdyr, inden han skal dø.
Det kgl. Teater skifter Dekoration inden
denne Scene, changerer fra Gade til Stue, idet
man øjensynligt har anset det for utænkeligt, at
Menuetten skulde foregaa midt paa Gaden. Dog
dette er galt ræsonneret. Holberg har ikke tænkt
paa at skifte Scene — af Stykkets ældste Udgave
(1723) ser man, at Scenen foregik i Vimmelskaftet,
men Holberg lod senere denne Replik udgaa
ligesom den, hvor Madame la Flêche sætter Jean de
France Stævne Kl. 3 i Kongens Have. Den
meget vovede Replik lyder nu:
Jean.
Men paa hvilket Sted har man den Lykke at beskue
Madame la Flêche —
Espen.
Paa hvilket Sted Monsieur behager; ellers falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
