Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vellært Nejen, der ikke gør hendes Dansemester
Skam. Han priser Madam Schall saaledes: »Hendes
Kommen, Nejen, Maade at sætte sig, slaa
sine Øjne op og i, ligesaa sjælløst som sin Vifte,
gav os tilsammentagne en af de sandeste og skønneste
komiske Skildringer, jeg i mine Dage har set«.
Her tales ikke et Ord om Engelkes Forlegenhed
eller den Undseelse, hvoraf nu Skuespillerinden
forklarer hendes Adfærd. Fru Nielsen kommer
ængstelig ind ad Døren, standser lige foran
denne, tør ikke hilse paa Barselkonen, sætter sig
efter mange Komplimenter paa Stolens yderste
Spids, trækker Vejret uhyre beængstet, vælter i
Forlegenhed Snustobaksdaasen, der rækkes hende,
og farer pludselig ud af Døren i tosset Flugt.
Denne Opfattelse er ikke Fru Nielsens egen — Fru
Heiberg hævder den som sin udmærkede Opfindelse
i Et Liv genoplevet i Erindringen og paastaar
med fuldkommen Uret og uhyre Selvbeundring, at
Rollen tidligere altid udførtes af en Figurantinde.
Hendes Opfattelse tager sig ud, men den er ikke
Holbergs. Hans Engelke er, som Øllegaard
Sværdfegers bemærker »en Pimpernille, der sidder
i Kompagnier ligesom en Støtte, der har hverken
Maal eller Mæle«. Øllegaard siger ikke et Ord om
Engelkes Forlegenhed. Den lille Scene spilles
lettere paa den nu valgte Maade, som i hvert
Fald altid vil klæde en smuk Fremstillerinde,
fordi Tilskuerne ikke tror synderligt paa, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
