Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hejre maatte blive for henved tohundrede Aar
siden. Muligvis denne Oldfux er falden efter
Godtfolk og nod en god Opdragelse, endog naaede
til Baccalaureus, nu driver han om og slaar Plader,
og Moralen er ganske fløjten, selv om der resterer
nogen Elskværdighed.
Om nu end denne Opfattelse kunde angribes,
saa betyder det saare lidet: hvad det kommer an
paa, er dog alene, at Skuespilleren besidder og
begrunder en selvstændig Opfattelse af en klassisk
Hovedrolle og derved aander nyt Liv i det døde
Bogstav. Hr. Olaf Poulsen gennemfører sin
Betragtningsmaade af Oldfux paa ethvert Punkt og i
enhver Replik og med en komisk Fantasi, der
især i anden Akt viser sig i et mesterligt
Minespil. Tale og Ansigt blev lige lattervækkende.
Oldfux har en egen Manér, hvormed han kniber
det ene Øje til — undertiden genkaldte Hr. Poulsen
en Smule den tyske Skuespiller Engels’ lune og
stille Grimasse — og for denne satiriske Mine
staar faa Dødeliges Latterlyst. For denne ene
Præstations Skyld bør man se Stykket, som man
burde se Dronning Margareta for Hr. Zangenbergs
Skyld. Det synes næsten, som det kgl. Teater
kun sætter Pris paa, at en eneste af de Spillende
i ethvert gammelt Stykke præsterer noget Udmærket
eller rettere det Udsøgte, uden hvilket
Skuespilkunst er en temmelig kedelig Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
