Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og selve Rollens Karakter. Henrik morer
sig tydeligt nok med den Figur, han agerer; han
er en Fiffikus, en lun Broder. Og Arv da? Naar
han forklædt som Skytte fortæller de kosteligste
Historier, for Eksempel om den dode Støver Fairfax,
saa spiller Hr. Kolling — Himlen forlade ham
hans Synd — som om Arv, den snilde Bonde,
troede derpaa. Skuespilleren lader os ikke forstaa,
at det er det bare Opspind ligesom Henriks Brev
fra hans Papa. Paa den Maade bliver der ingen
Mening i Scenen.
Eller man betragte Hr. Axel Madsen! Leander
træder ind fuld af Forbavselse over at Folkene i
hans Hus har talt til ham om en anden Herre
og ikke villet anerkende ham som rette Husbond.
Har han Grund til Vrede og Sorg? Nej, ingenlunde.
Han ser godt, at der maa ligge en eller
anden snurrig Misforstaaelse til Grund. Alligevel
rynker Hr. Madsen sine Bryn i harmfuld
Bestyrtelse — og Følgen er, at han intet andet
Udtryk besidder for Leanders Smærte, da denne
opdager Leonoras Utroskab. Sligt kunde rettes
ved et Ord. Alligevel hører dette Stykkes Elsker
til de bedste Præstationer af denne Skuespiller,
hvis Begavelse undertiden mere genkalder den Stok,
der støtter den højstammede Rose, end selve den
blomstrende Plante.
Saadanne Eksempler kunde fordobles mangefold.
Udførelsen har dog sit saareste Sted i Fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
