Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kgl. Teater uden Pietet for Holberg flot sætter i
Scene.
Og den samme Hensynsløshed findes i Smaating.
I anden Akt løber Henrik ind paa Scenen,
forpustet og forslaaet, da Philemons Uvenner har
forfulgt ham. Hr. O. Poulsen ser ud som en
nyslaaet Toskilling i sit Liberi. Henrik fortæller,
at to Jean de Francer forfulgte ham, »men som
de løb efter Takten paa de store Stene for ikke
at bestænke deres sviklede Strømper, og jeg løb
ud i Skarnet allevegne, hvor jeg fandt Genvej,
kunde de ikke naa mig«. Under Repliken
betragter alle Tilskuere Hr. Poulsens velskabte
Ben og se! de er beklædte med de nydeligste
hvide sviklede Kærligheds-Strømper, saa ingen
Laps kunde bære friskere. Finder ikke Instruktøren
— uvist hvem der satte Det lykkelige Skibbrud
i Scene — at en Smule mere Realisme vilde
passe ved denne Lejlighed?
Som bekendt har Velanstændigheden et sikkert
Hjem paa det kgl. Teater. Vidste man det
ikke iforvejen, lærte man det af Det lykkelige
Skibbruds Opførelse. De uartigste Repliker
strøges, og de mindre utugtige sagdes med kvart
Stemme af Skuespillerne. Det gjorde et nydeligt
og dannet Indtryk at se Hr. Olaf Poulsen eller
Hr. Poul Nielsen i den frygtelige Situation, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
