Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dennes Henrik har vundet siden sidst.
Munken er bleven dristigere, salvelsesfuldere,
morsommere — men ogsaa lidt utydeligere. Kunstneren
kender sin Pligt, naar han stadigt arbejder med
de Holbergske Figurer, for hvilke han er den
levende Tradition.
Mangelfuldt er Elskerparret. Hr. Jerndorff
bør billigvis afgive den ganske unge Leander, der
næppe skal være mere end tyve Aar, og Fru
Hennings kunde ogsaa uden Skade slippe den lille
Jomfru paa de seksten. Men ubetinget forfejlet er
Fru Hilmers Pernille, der mangler ethvert Spor af
den Ungdom, hvormed den ligeledes sekstenaarige
Kammerpige saa hyppigt og truende praler. At
Fru Hilmer ikke ser ud som en sekstenaarig
Ungdomsblomst, er endda det mindste; var blot ikke
Friskheden saa forloren og Stemmeføringen saa
uskøn!
Paa en fornuftig Iscenesættelse var der ingen
Ulejlighed anvendt. Endnu har Henrik ikke faaet
Ordre til at hviske Pernille Hemmeligheden i Øret
ved tredje Akts Slutning. Denne er nu meningsløs.
Hvorfor skulde Pernille, der selv er bleven en
fornem og rig Jomfru, tage den gamle Mand, imod
hvem hun revolterede Leonora? Kun naar hun
oplyses om Intrigen i rette Tid, forstaar man
hendes Opførsel.
Tredje Akts Stuedekoration er forfærdelig — især
for den, der erindrer Tegners fortrinlige Illustration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
