Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var færdig, ytrede Phister med en nedslaaende
Hovedrysten: »Den Replik kan siges paa hundrede
forskellige Maader, selvfølgelig — kun ikke paa
den Maade, hvorpaa du siger den; nu skal du
høre, hvordan jeg plejer at sige den.« Det hjalp
lidet, om Poulsen forsøgte en ny Maade; alt, hvad
han kunde hitte paa — og hans Opfindsomhed
var maaske heller ikke synderlig bevendt paa den
Tid — slog ikke an hos den gamle Kunstner,
der ufravigelig endte i den Maade, hvorpaa han
»plejede at sige den«. Saa opgav Poulsen
efterhaanden al yderligere Modstand og føjede sig
efter en Fordring, som opstod meget naturligt hos
Phister. Fra 1835 til 1870 havde han hersket
næsten uindskrænket over de Holbergske Roller,
til hvilke han endelig ved Slutningen af sit
Regimente fandt en fuldtværdig Arving. Phisters ikke
ringeste Fortjeneste af Holberg havde været den,
at han strængt og pietetsfuldt havde holdt over
Holbergs Tekst og ikke tilladt de tidligere hyppige
Tilføjelser og ret upassende Narrestreger, hvormed
Komikerne forbedrede Holberg. Han havde selv
med stor Omhu studeret sin Lærer Lindgreen og
paastod for Eksempel saaledes, at hans Jeppe paa
Bjærget kun var en i alle Enkeltheder nøjagtig Kopi
af Lindgreens forvandlede Bonde. Hvad Under,
om hans egen Spillemaade langsomt fastsloges for
ham selv som den ene rette, ene Holbergske,
ubrødeligt overleverede, imod hvilken ethvert andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
