Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sin Kærligheds Slyngelagtighed, fordi han ikke
vilde hænge sig, om Columbine døde. Poulsen
bruger hvert Ord i denne Monolog til komiske
Nuancer: man mærker, hvordan det arbejder i
Harlequins ophedede Hjærne, naar han lægger en
uhyre Vægt paa Ordene »uden det« i Repliken:
»Men hvad kan være Aarsag til saadan lunken
Elskov uden det, at jeg ingen Umage har haft
med at vinde den.« Harlequin tænker sig om
og standser nøje overvejende med demonstrerende
Pegefinger, inden han finder det matematiske Bevis.
Saadanne Smaating kan gore Figuren saa utrolig
levende; man har ikke den slemme Fornemmelse
af en udenad lært Replik.
Saa kommer Columbine ind, og Harlequin
afviser hende. Poulsen lader Harlequin trippe
frem og tilbage, alt som Replikerne fordrer.
Iøvrigt er nu Harlequin højt paa Straa og fuld af
Foragt mod den arme Pige. Det kniber sikkert
med Logiken, men Meningen er god nok. Man
tage saaledes Repliken:
»Vil du endelig have fuldkommen ren Forklaring, da
udtolker jeg Ordene saaledes: De Ord, vi skønner ikke
paa Foraar, uden vi først har Vinter, betyder, paa godt og
oprigtigt Dansk, at du est en Carnali.«
Igennem en saadan Replik kan man skimte
en anden Harlequin end den, Poulsen giver: en
virkelig overlegen, satirisk og elegant Lakaj, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
