Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra den tragiske Tone til den plumpeste
Hverdagssnak: Holberg har jo i dette Stykke parodieret
Tragedien ganske i samme Stil som Wessel
halvhundred Aar senere i Kærlighed uden Strømper.
Naar den Usynlige ønsker, at det stod i hendes
Magt at trøste ham, og Harlequin svarer: »vist
staar det i hendes Magt«, saa er Poulsens Tone
ganske ugalant formanende; men et Øjebilk efter
stiger Harlequin til »rosenrøde Læber« og falder
atter til: »Giv dig tilfreds, min Snut, det skal
blive godt!« Poulsen taler her med den bredeste
borgerlige Gemytlighed, hvorfra den spanske
Elskov ganske er forsvunden, indtil han paa ny
maa svinge sig op til en Trusel om at dræbe sig
for Damens Fødder. Da hun er borte, viser han
sig i den følgende Monolog svimmel af
Henrykkelse og danser ud med forliebte Pas. Nu
ligner han præcist en Hankat.
Han kommer tilbage til Aktens Slutningsscene,
den berømte Serenade. Her er ikke meget
andet at sige end: gak hen at beundre Poulsens
Humør i denne Scene! Han lærte sig at spille
Violin for denne Rolles Skyld; han vilde udføre
sin Serenade uden fremmed Hjælp paa den ene
G-stræng. Melodien ligner en Smule carneval de
Venise, og Poulsen gør de snurrigste Overgange
med Røst og Strængeleg. Da Harlequin er
kommen til Verset:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
