Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sublime, især i de sidste Akter slappedes man
ved den ensformigt gentagne Parodi over noget
Ukendt, og da Forestillingen almindeligvis
sluttede med Nej — der nu for Tiden spilles
afskyeligt — forlod man Teatret uden egentlig
klassisk Løftelse.
Dog som sagt, Ulysses v. Ithacia opførtes
ensartet med den af alle erindrede Jubilæumsforestilling,
og Udførelsen formaaede ikke at afgive
noget Bevis for det kgl. Teaters trofaste Holberg
Dyrkelse. Derimod kunde Den Stundesløse blive
dette; thi Stykket var ikke regelret opført siden
1872, om det end fungerede én Gang ved Jubilæet
med Phister som Gæst og Hr. Mantzius i
Titelrollen. Den ene var for gammel, kun en
ærværdig Afglans af en stor Kunst, den anden
for ung, indtvunget i en Rolle, til hvilken der
krævedes fleraarig Avtoritet.
Her skulde da Slaget staa. Det kgl. Teater
forberedte dette glimrende ved at nægte
Dagmarteatret at opføre Den Stundesløse, til hvis
Titelrolle den private Scene besad Hr. Sophus
Neumann. Det kgl. Teater vilde optage Kampen,
fremvise sin egen kongelige Udførelse og
gennemskar i den Anledning alle Hr. Olaf Poulsens
Betænkeligheder. Thi Hr. Poulsen vilde ikke
spille Oldfux eller i hvert Fald saare nodigt. Han
vidste med sig selv, hvorlidt denne rent udvendige
Forvandlingsrolle passede for ham, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
