Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teater ingensinde senere har kendt. Paa den ene
Side fandtes den praktisk uddannede Montaigu,
fortrolig med den fransk-italienske Spillemaade og
altsaa med Datidens ypperste Scenekunst, og paa
den anden Side ingen ringere end Holberg selv,
overfor hvem alle senere Instruktører dog vel maa
falde igennem. Og at han tog virksom Del i
Teaterforestillingerne, derom kan der fornuftigvis
ikke tvivles, naar man betænker, hvilken
selvfølgelig Interesse han havde i det hele
Foretagende. Hans egne Stykkers Skæbne laa ham
overordentligt paa Hjærte, og han blev desuden tvungen
til at være Teatrets stadige Forsvarer og Borgen:
han maatte indestaa for dets Moralitet, Kunstværdi
og nationale Betydning, han maatte skrive
Prologer, Epiloger, Bønskrifter for Personalet; han
maatte maaske endda finansielt hjælpe de stakkels
Kunstnere. Som han var Skuepladsens Skaber,
blev han ogsaa dens Opretholder, skønt han
risikerede sin Anseelse paa denne sceniske Virksomhed.
Universitetet, opfyldt af Vrede imod de unge
Studenter, som i Ny og Næ spillede Birollerne i
Komedierne — straks til Den politiske Kandestøber
havde man saaledes engageret løse Folk — har
selvfølgeligt vist det ægte Pedanteris Hovmod mod
den uforknytte Professor, hvis eneste Forsvar vel
var det, at han ikke arbejdede for verdslig Fordels
Skyld. Af Teatret fik han ikke en Øre, og for
den Sags Skyld: vilde saa ikke engang en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
