Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Oldfux i Den Stundesløse, der forklædt som
Tysker krøb under Bordet, naar Vielgeschrei forfølger
sin Plageaand, og løb ud med Bordet paa Ryggen,
hvorved han naturligt afparerede Stokkeslagene.
Denne Rolle hørte til hans berømteste, fordi den
gav ham Anledning til at udfolde sin særlige
Evne til Forvandling. Saaledes var ogsaa hans
Tamperetsscene i Maskarade berømt; han varierede
med Lethed sine Stemmer, og da engang en
bekendt Højesteretssagfører overværede Forestillingen,
imiterede han Mandens Manerer med saa
fin Naturtroskab og saa stor Godmodighed, at
denne var den første til at applaudere ham.
Han var en dannet Bajads; han passede i
saadanne Roller, der efter Rosenstand-Goiskes
Ord krævede en stor Harlequin. Han maatte
nødigt komme udenfor, hvad der da kaldtes det
nedrig-komiske. Han gjorde et Forsøg med Justs
Rolle i Minna v. Barnhelm. Skønt denne skal
være en alvorlig Biedermann, var Londemann
ligesaa munter og spøgefuld som altid. Hvor han
skulde være frastødende og uhøflig mod
Kammerpigen, blev han familiær og skælmsk.
Naturligvis var han hjemme i Molières og
Regnards Komedier. Han morede sig udmærket
med at spille Mascarille i les précieuses ridicules,
hvor han især boltrede sig med Lyst i Dansen.
Han kendte allerede det Træk — som Coquelin
endnu benytter — at løfte begge Ben op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
