- Project Runeberg -  Holberg og hans scene /
222

(1898) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bonderede i deres Roller som i Livet, drillede
ham derfor gærne. Rahbek fortæller, at han
saaledes havde vænnet sig til et uforandret Spil, at
han blev forlegen og fortrædelig, hver Gang en af
hans Medspillende stod paa et andet Sted, end det
hvor Clementin, enten paa Prøven eller ved de
tidligere Forestillinger, var vant til at finde ham. Da
Clementin en Aften spillede Molières Gerrige,
overtalte man den Skuespiller, der var Mester Jakob,
til ikke efter Sædvane at gaa paa højre Side af
Harpagon, naar Jakob optraadte som Kusk, og
skifte Plads til venstre, naar han var Kok, men
blive paa samme Side begge Gange. Følgen var,
at Clementin saaledes tabte Fatningen, at han
vedblev at tale til den Side, hvor Mester Jakob
plejede at staa, uagtet han hørte og saa’, at han
ikke var der. Naar han agerede Jeronimus overfor
Londemanns Henrik, blev den komiske Kraft
forhøjet, fordi den enes grænseløse Pertentlighed
stod i naturlig Modsætning til den andens ubændige
Laden-fem-være-lige.

Hvordan han saa ud? Vi véd det ikke.
Intet Billede er bevaret af denne store Mester.
Vi erfarer kun, at hans Spils Virkning for en stor
Del beroede paa hans Blik og de fine Bevægelser
om hans Mund. Han havde store og klare Øjne,
der efter Behov kunde skifte fra Lys til Mørke,
og han kunde paatage sig alle Miner uden at
gøre Grimasser. Hvad der altid roses hos ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/beholberg/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free