Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thi saaledes var Phisters Arv ikke — den
kraftige Gaardskarl, der var saa lystig som Skytte,
talte og bevægede sig ikke saaledes. Snarere
kunde man engang imellem høre Toner fra Jeppes
dæmpede Klage i det dumpt udstødte Sjællandske.
Og naar Fru Phister havde overtaget den
kaade Pernille, blev saa ikke hendes Fru Terentia
i Den forvandlede Brudgom en Smule Selvironi
over dette Forsøg paa at være ung. Fru Phister,
der er paa Vej mod Støvets Aar, kan ikke
illudere blot et eneste Øjeblik som den tyveaarige
Pernille. Man kan naturligvis udmærket forstaa,
at den hædrede Kunstnerinde har fulgt det
Indfald, at spille en og samme ungdommelige
Rolle — med et Mellemrum af halvhundrede Aar.
Men paa den anden Side maa man sikkert baade
for hendes egen og Teatrets Skyld fraraade hende at
give sig i Kast med dette Vovestykke én Gang til.
I det Hele geraadede Opførelsen af Henrik
og Pernille ikke det kgl. Teater til stor Ære.
Hr. Olaf Poulsen var især i de første Akter ude
af Humør og overdrev derfor lidt mer end
tilladeligt; i sidste Akt, da Henrik kom i
Lakajklæderne, fik Skuespilleren naturligt fat paa de
snurrige Repliker. Fru Hennings førte sig
nydeligt i Leonoras Rolle og Hr. Axel Madsen
spillede overraskende smukt og mandigt Leanders
Vrede overfor Jeronimus — men Hr. Liebe er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
