- Project Runeberg -  Holberg og hans scene /
243

(1898) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provinsfyr med en straalende Ungdommelighed. Ti Aar
efter tog han Afsked med Publikum, udtalende
nogle beskedne Ord om sin Akkuratesse, fremhævende,
hvorledes hans Maal havde været at fremstille
det Nette og Gratiøse. Han mente da selv, at
med de norske Skuespil — det var dengang det
danske Dramas golde Periode — indvarsledes en
ny Tid. Han levede længe nok til at se Vaudevillen
paany plejet indtil Overdrivelse, men han
fandt ingen Behag i Fremstillingsmaaden.

Hultmann besad kun et lille Kunstens Omraade,
og ikke et særligt interessant. Han fremstillede
ikke Tankens Magt eller Lidenskabens
Ret, kun godt Humør og redelig Vilje hos den
lykkelige Ungdom, der i hvert Fald i Poesien
plejer at besejre alle Hindringer. Dog, Skuespilkunst
er kun værdifuld, naar den giver det Udsøgte,
og i ganske enkelte Roller blev Hultmanns
aldrig geniale Kunst fuldkommen og udsøgt. Som
vore allerbedste Studentersange, Hostrups og
Richardts, saaledes var Hultmanns Kunst. Han
var som Menneske elskværdig og beskeden,
vistnok i mange Aar — og af Grunde, der ikke
vedrører Offentligheden — lidet lykkelig.

Hultmann fødtes den 22de Juni 1820 og
blev saaledes henved 74 Aar gammel.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/beholberg/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free