Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men han har ligegodt Vanskelighed ved at fremstille
den avtoritære Respektabilitet paa Scenen.
Saaledes lykkedes ikke Gregers i Skuespillet af
samme Navn for ham, fordi Købmandsmyndigheden
ikke som forlangt blev det fremherskende i
Skikkelsen, heller ikke en lignende Figur, den
hollandske Kobmand i Tilfældet har Ret.
Psykologien fattes ikke Poulsen, netop i Gregers forstod
han saare vel de sjælelige Bevægelser; men han
besidder en medfødt og udmærket Afsky for
Agtværdigheden i det Ydre, og dette naturlige
Anlæg lammer hans Spil i Karakterroller som
de nævnte, hvortil ogsaa kunde føjes Poirier i
Hr. Poirier og hans Svigersøn. Tag derimod den lidt
anløbne Kommissionær i En Skavank, hvor han
overgik Phister i sanddru Fremstilling og hvor
han i en enkelt Replik hævede sig saa højt, som
Skuespilkunst overhovedet formaar.
Det var det Sted, hvor Kommissionæren
udmaler sin Søns Fremtidsforhaabninger. Poulsen
samlede i den sagte Udtale af Navnet — det lød
Kristian — en Sum af Stolthed, Forhaabning,
Smaalighed, lav Ærgerrighed, Aandstarvelighed;
det ene Ord trak med et Ryk Forhænget bort
fra, hvad der skjulte sig i den Talendes Sjæl.
Dette hænger sammen med, at Poulsen
overhovedet som komisk Kunstner virker ved den
pludselige og overraskende Overgang, ved
Choket — ikke ved den langsomt udviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
