Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en fremragende Kunstner. Han modtog Rollen i
Aaret 1871 og fik kun Lov at spille den 19 Gange,
længere holdt Kongsemnerne sig ikke paa
Repertoiret. Sammenlign dermed at han har spillet
Ambrosius 73 Gange og at den Rolle, hvori Emil
Poulsen er optraadt flest Gange, er — man vilde
næppe gætte det — ingen anden end den
patriotiske tomme Tønde: Christian den Fjerde i
Elverhøj.
Dels var det de unge Elskere. Her gik det
i Begyndelsen smaat. Poulsen er af Naturen
forlegen og kejtet, hvor velopdragen og dannet han
end er. Særligt i moderne Kostyme lykkedes
det ham sjældent at bevæge sig med Frihed.
Han søgte derfor gærne at fremhæve noget Sært
og Sky ved Figuren: der fandtes maaske i saa
Tilfælde en Reminiscens fra Michael Wiehe, hvis
Kunst havde grebet alle Unges Sind. Desuden
kom Emil Poulsen med en udpræget Tendens til
at søge tilbage mod Naturen, som var forladt for
Deklamationen; derfor yndede han at spille Skurkerollerne,
hvor den salvelsesfulde Veltalenhed ikke
var paa sin Plads, og derfor vilde han i
Begyndelsen ikke gøre de unge Mænd altfor blot og
bart elskværdige.
Men der er i hans Kunst noget Kortaandet.
Han bliver ogsaa hurtigt træt af de samme
Opgaver. Og der findes noget Reaktionært i hans
Naturel, som standser hans Udviklings Frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
