Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ve’ieiidelse sg Bekendelsesskrifter,
for den enkelte Christens Tro paa GndsOrd. Tette Ord er Mc blot et
Ord for de Enkelte, bestemt til at gjore dem enkeltvis salige ved Troen paa
Christus. Det er ogfaa bestemt til. paa fcunme Tid som det saaledes drager
de Enkelte til Christus, tillige at samle dem af deres Adfpredelse i Verden
til et Aandens og Troens Samfund i Christus og paa ham som den levende
Hovcdhjornesten opbygge dem som levende Stene til et aandeligt Hus, et
helligt Prestestab, som stal frembcere aandelige Offere, velbehagelige for Gnd
ved Jesus Christus (1 Pet. 2, 5). Saalcrnge der har været Christnc i
Verden, har der derfor ogsaa været en Herrens Menighed, en Kirke,
som er de Helliges, de i Sandhed Troendes Forsamling «Augsb. Konf. Art.
7. 8), Samfundet af alle dem, som i Aandens Kraft ved Guds Ord ere
forenede i den ene Tro paa Jesus Christus, og sanlamge Herren har havt
sig et faadant „helligt Ejendomsfolk", et faadant „kongeligt Prestestab" i
Verden, har dette ogsaa bevist sig som faadant ved i Ord og Gjerning at
„forkynde hans Dyder" (1 Pet. 2. 9). Ligcfom det overhovedet er Troen
vcesentligt at kundgjore sig i Bekjendelse, saaledes ligger det ogfaa i Kirkens
Vcefen fom Troesfamfund, at den maa give fin fcellcs Tro Udtryk i en
fcelles Bekjendelse og dermed altsaa ogsaa selv i det ydre Liv fremtrcrde som
et Samfund af christeligc Troesbekjendere, et Samfund af Saadanne, som
famle sig om en for dem alle falles Troesbekjendelse, fordi de alle i den
finde fin’ christelige Tro udtalt. Trang til saaledes at bekjende sin Tro maa
Kirken nærmest fole ligeoverfor „dem, fom ere ndenfor" lKol. 4, 5. I Thesf.
4, 12); ligefom den enkelte Christen maa og vil ogsaa den, i Alt sogendc
Herrens LEre og Sjælens Frelfc, „altid være rede til med Sagtmodighed og
3Erefrygt at forfvare sig for Enhver, fom begjcrrer Regusiab af den for det
Haab, fom er i den". Men ogfaa for „dem, fom ere inde" (I Kor. 5,
12), for Kirkens egne Lemmer, har den kirkelige Vekjendelsc fin store Betyd
ning. Den er overhovedet Kirkens Scerkjende, det Mcerke, hvorpaa den kjen
des fom faadan, og hvorved den kan stilles fra Alt, hvad der staar udeufor
den og ikke horer den til; men dermed er den da ogfaa det fcelles Losen,
hvorpaa alle de, fom hore den til, kjende hverandre, det Banner, hvorom de
alle endrcegtig famle fig til den fcelles Kamp mod Sandhedens Fiender. Ten
kirkelige Bekjendelse er et Middel, hvorved bande de, som endnn staa udenfor
Kirkens Samfund, kunne blive dragne ind i det, og de, som allerede staa i
det, kunne blive bevarede og befcestede i det, indtil de alle naa frem til den
fulde Troens og Erkjendelsens Enhed (Cf. 4, 13). Just ved at bekjende
fin Tro bliver Kirken, hvad den er kaldet til at være, Verdens Lys, Staden
paa Bjerget, fom ikke kan stjules (Mt. 5, 14).
Efterfom Kirken strider fremad i Sandhedens Erkjendelse og kommer til
klarere Bevidsthed om sin Tro, og iscer efterfom indtrcengende Vildfarelser
true med at „volde Splid og Forargelse" (Rom. 16. 1?) og forstyrre Tro
ens Enhed i Kirken, maa denne ogfaa fole Trang til at gwe sin Troes
bekjendelse en ret fast og bestemt Form, en Form, hvori den paa den ene
Side kan udtale dens Tro med en Klarhed og Bestemthed, so n ud’lukker al
Misforstaaelfe af dens virkelige Mening og afværger enhver Sammenblan
ding af Sandhed og Logn, -og paa den anden Side tillige bevare den af
den erkjendte Sandhed uforvanfket gjennem Tidernes Lob. I Kirkens Trang
hertil ligger Grnnden til den historiske Kjendsgjerning, at dcn ikke har ladet
det blive ved overhovedet at bekjende sin Tro, men ogsaa har nedlagt denne sin
Troesbekjendelse i kirkelige Symboler og Bekendelsesskrifter eller
fymbolfke Boger. Det grceste Ord „Symbol", som overhovedet betegner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
