Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 1. Den apostoliske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ton apostoliske Bcljendelsc.
graven", o. s. v., indtil endelig Matthias havde sluttet med- „Og et evigt
Liv", I denne sidste Skikkelse forplantede den omtalte Tro sig gjennem hele
Middelalderen. Hvad angaar det Tidspunkt, hvori Apostlerne havde forfattet
sin Vekjendelse, saa holdt Nogle for, at de havde gjort det, umiddelbart
forend de stiltes ad for at gaa ud til alle Folk og forkynde dem Evangeliet,
Andre derimod, at de allerede havde gjort det paa Pintfefesten straks efter den
Hellig-Aands Udgydelse. Den navnkundige vesterlandske Kirkefader Angustin
ansaa dog den apostoliske Vekjendelse for sammensat af og andre
vesterlandske Kirkelærere antoge vistnok, at den hidrorte fra Apostlerne, men
mente dog, at de havde stillet den sammen af det gamle Testament og af
sine egne Skrifter. Den nyere romersk-katholske Kirke holder for,
at den apostoliske Vekjendelse er forfattet af Apostlerne, og dens apostoliske Op
rindelse staar for den som Noget, der horer med til Troen og maa troes.
. Derimod har den engelske Kirke erklæret, at „de tre almindelige Beken
delser, den niccenste, athanasianste og den, som scedvcmlig kaldes Apostlerne«,
maa antages og troes, fordi deres Sandhed kan godtgjsres ved aldeles faste
og fikre Vidnesbyrd af Skrifterne". Og paa famme Maade have ogfaa de
rent reformerte Kirker udtalt sig. For Luther var den hellige
Skrift Kilden, den eneste, den umiddelbare og egentlige Kilde til al vor
Kundskab om den hellige Treenighed og alle Troesartikler overhovedet, frem
deles Troesartiklernes eneste og egentlige Grund og endelig Troens og Lcerens
eneste og egentlige Regel, Rettesnor og Provesten. I Overensstemmelse her
med betragter han paa nogle Steder den apostoliske Vekjendelse som et Uddrag
af Skriften et Uddrag, hvilket han paa eet Sted tilskriver Fcedrene og
derfor kun som en åstedet, middelbar, uegentlig Kilde til Troens Artikler og
som Noget, der selv maa prsves efter den hellige Skrift. Paa nogle andre
Steder derimod har han, overvcrldet af det Indtryk af uovertræffelig Skjon
hed, Korthed, Klarhed, Enfoldighed, Trsstelighed, Kraft og Vegt, som han har
modtaget af den, paa Grund af de ncevnte Egenskaber betegnet den snart
som et Verk af den Hellig-Acmd og fom forfattet af Apostlerne, snart som et
Verk enten af Apostlerne eller dog af deres bedste Disciple, de bedste apostoliske
Mcend, der have sammendraget den af deres Skrift eller Prcediken. Kon
kordieformelen erklærerdet apostoliske Symbol for en Vekjendelse, der i
Lighed med den niccenste og den athanasianste var af den Tids Kirke, i
hvilken den var bleven til, bleven uddragen af Guds Ord, det gamle og nye
Testaments profetiske og apostoliske Skrifter „de rene, pure Israels Kilder,
den eneste, sande Rettesnor, hvorefter man har at bedsmme alle Lcerere og Lcer
domme" i det øjemed, saaledes at afucerge kjcetterst Forfalskning af den
christclige Lcere. Den danske og norske Kirke deler i sin gamle Prestee d
de Skrifter, hvori „den himmelske Lcere" er sammenfattet, i to Klasser, de
profetiske og apostoliske Skrifter og de af den vedtagne Bekendelsesskrifter,
og hermed er altfaa den apostoliske Vekjendelse, som horer med til den sidste
Klasse, af vor Kirke sat i Klasse, ikke med de apostoliske Skrifter, men med
den niccenste og den athanasianste Vekjendelse, den cmgsburgste Konfession og
Luthers lilleKatechisme. Iblandt de gamle lutherske Lcerere have cm
’) „Hine Ord, som I have hort", siger han et Sted om den apostoliske Beljendelses
Ord, „ere spredte gjennem de hellige Skrifter; men de bleve samlede deraf og stillade
sammen tit et Helt, forat lidet begavede Menneskers Hukommelse ikke skulde blive
besuceret, forat ethvert Menneske skulde kunne sige, kunne beholde i Hukom
melsen, hvad han tror".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
