- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
8

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 1. Den apostoliske Bekjendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8 Indledning.
gaaende den apostoliske Bekjendelses Oprindelse tre Anskuelser gjort sig gjal
dende. Nogle have nemlig antaget eller holdt det for mere eller mindre
rimeligt, at den apostoliske Bekjendelse er et Verk af Avostlerne, udenat dog
disse Mcend paa nogen Maade have anseet dens apostoliste Oprindelse for en
egentlig Troesgjenstand ; Andre have antaget, at den ikke er forfattet af Avost
lerne; endnu Andre endelig have ladet det aldeles uafgjort, om den er for
fattet af dem eller ikke. Det, hvori de gamle lutherske Lcerere alle vare
enige, og som de ansaa for Hovedsagen, var, at den apostoliste Bekjendelses
Indhold heltigjennem er apostolisk, eller at det er grundet i de apostoliste og
profetiske Skrifter, og at den indeslutter den christelige Troes Hovedsum.
I den nyeste Tid har Biskop Grundtvig i Danmark og hans Venner gjort
den Anstuelse gjceldende, at den apostoliste Bekjendelse i Lighed med Fadervor
er et Ord af Herrens egen Mund. som han har meddelt Disciplene for sin
Himmelfart. Denne Anstuelfe finde vi hverken i den gamle ssterlandste eller i
den gamle vesterlandske Kirke, og ligesaa var den aldeles nbekjendt for Mid
delalderen, Forst i det sekstende Aarhnndrede gaves der En og Anden, som
mente, at den apostoliske Bekjendelse hidrsrte fra Christus selv, og den
samme Mening blev siden ugsaa i det attende Aarhnndrede hyldet af en enkelt
Mand,
Man tager neppe fejl, naar man siger, at den apostoliske Bekjendelse er
bleven fremkaldt derved, at man i den christne Menighed fandt det nod
vendigt at affordre dem, fom kom til Daaben, en noget udforligere Be
kjendelse af deres Tro, ligesom jo den apostoliste Bekjendelfe fra Arilds Tid
af har staaet i Forbindelse med Daaben eller været Daabsbekjendelse, Da
Herren havde befalet, at de, fom ved Forkyndelfen af Evangeliet vare blevne
troende, skulde dsbes i Faderens og Ssnnens og den Hellig-Acmds Navn,
var det ganske naturligt, ja nodvcndigt, at ogsaa den noget udforligere
Troesbekjendelse, fom man lod dem aflcegge, var en Bekjendelfe af Troen
paa Faderens og Sonnens og den Hellig-Aands Navn, d, v, f. en Be
kjendelse af Faderen og Ssnnen og den Hellig-Aand, saaledes som disse gud
dommelige Personer have aabenbaret sig for Menneskene, eller en Bekjendelse,
der væsentlig havde vor apostoliste Bekjendelfes Indhold. Men paa hvilken
Tid nu denne Bekjendelfe er bleven til, og fra hvem den hidrorer, derom
finde vi, fom allerede ovenfor fagt, ingen udtrykkelig Efterretning i de Skrifter
fra de tre forste Aarhundreder, som ere komme til os, og vi kunne derfor
herom kun opstille mere eller mindre sandsynlige Formodninger, Da Ire
nceus og Tertullian, to kirkelige Forfattere, af hvilke den forste levede i
Slutningen af det andet Aarhnndrede og den anden i Begyndelsen af det
tredje, i sine Skrifter Paa flere Steder mere eller mindre klart tilkjendegive.
at en Bekjendelfe, fom i det Hele taget faldt sammen med vort apostoliste
Symbol, i deres Tid var til i Kirken og blev brugt ved Daaben, og det
allerede i lang Tid, og da der hos en tredje kirkelig Forfatter, Ignatins
af Antiochien, som levede i Begyndelsen af det andet Aarhnndrede, forekommer
nogle rigtignok ikke ganste fikre Spor af en lignende Bekjendelse, saa er det
slet ikke urimeligt, at den apostoliste Bekjendelse i fin Grundform allerede er
bleven til i det forste Aarhnndrede eller den apostoliste Tid, maaste i dette
Aarhnndredes anden Halvdel, hvori den kirkelige Gudstjeneste over
hovedet fik en mere bestemt og udviklet Skikkelse. For den Mening, at det
er en Apostel eller Apostler, hvem denne Bekjendelse skylder sin Oprindelse,
kunne to Omstcendighcder anfores’ 1) at den i sine væsentlige Grundtra’k
findes overalt i den gamle Kirke, en Kjendsgjerning, som lettest lader sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free