Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 1. Den apostoliske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den apostoliske Bekjendelse. 9
forklare, uaar mail antager, at den var ndgaaen fra en bojere, i hele Kirken
anertjendt Auktoritet, og 2) at det i det fsrste Aarhnndrcde fornemmelig var
Apostlerne, fom styrede og ordnede de kirkelige Forhold. Derimod taler
for den modsatte Mening den meget frie Behandling af dens Ordlyd, fom
man i Kirken og i Særdeleshed i den osterlandste Kirke allerede tidlig tillod
sig, faavelsom ogsaa den Omstændighed, at man i Jerusalem henimod
Midten af det fjerde Aarhundrede ikke vidste Noget om, at den var af
apostolisk Oprindelse, men ansaa den for fammenfat af de hellige Skrifter
(se ovenf. S. 6 Anm, 1). Muligt er det, at den er bleven’ til nnder
en eller flere Apostlers Ojne og har modtaget apostolisk Sanktion. Nogle
faa Bestanddele af den ere desforuden fsrst fenere efterhaanden blevne til
fsjede. De to fornemste iblandt disse ere „de Helliges Samfund" i den
tredje Artikel og „nedfor til Helvede" i den anden. Om de fsrstncevnte
Ord er dette allerede blevet udtalt af Luther i hans store Katechismus (11.
13) og andetsteds. Men hvorledes det nu end forholder sig med
den apostoliske Bekjendelfes Oprindelfe i det Hele og i det Enkelte, faa
er dog det aldeles vist, at den (i fin Grundform) er den alldste iblandt
alle kirkelige Bekjendelser, at dens Indhold er heltigjennem apostolisk Lcere,
at den er et tort Indbegreb af de offentligste Punkter i Aftostlernes mundt
lige og skriftlige Forkyndelse af Evangeliet, at derfor ogfaa alle dens Led,
ogfaa de fenere tilfojede, ere blevne troede i Kirken og have hsrt med
til dens Grundtro ligefra Begyudelfeu af, at den helt og holden er en
Frembringelfe af den i Kirken levende Hellig-Aand, og at det guddommelige
Forsyn scerlig har vaaget over dens Tilblivelse og styret det saa, at den
har faaet det Indhold og den Form, som den nu har.
Forovrigt maa det endnu bemcerkes, at den apostoliske Bekjendelse ikke
fra fsrst af blev optegnet, og at den gjennem de to til tre fsrste Aarhundreder
alene blev forplantet ved mundtlig Overlevering. Det gjaldt i den gamle
Kirke for utilladeligt at opskrive den, dels fordi man var bange for, at de
Christnes allerhelligste Tro, hvis Sum den indeholdt, ved at blive opstreven
skulde falde i Hedningernes Hcender og blive befpottet af dem, dels ogsaa
fordi man var bange for, at de, som bleve forberedte til Daaben, og som
i den sidste Del af fin Undervisningstid havde at loere Bekjendelfen ndenad,
skulde, naar de fik den opstreven, tilegne sig den mindre fast og paa en
nnndre levende Maade, stolende paa, at de besad en Opskrift af den, fom
de bestandig kunde ty til. Fra det fjerde Aarhuudrede af blev imidlertid
den kirkelige Forstrift, fom forlangte, at den apostoliske Bekjendelse skulde
holdes hemmelig og derfor ikke opskrives, hyppig og paa forskjellige Mander
overtraadt af felve Kirkelærerne, hvortil vel den Omstændighed bidrog ikke Lidet,
at den christne Kirke nu var bleven det herskende Religionssamfund i det
romerske Rige og derfor havde mindre at frygte for Hedningernes Spot,
hvilke jo lcenger des mere bleve de Underkuede, medens de fsr havde været
de Herskende.
Den apostoliske Bekjendelse er den ypperste blandt alle kirkelige Betjen
delser, og dens Betydning er overordentlig stor. Den er, som allerede
sagt, den celdste iblandt dem alle, idet den er opstaaen i Kirkens fsrste Tider.
Den er den umiddelbare kirkelige Gjenlyd af Avoftlernes Forkyndelse af Evan
geliet l Prcediken og Skrift, Kirkens fsrste, umiddelbare Svar paa denne For
kyndelse, og gjengiver med faa Ord Summen af den. Viftnok finder man
ikke i den alle de enkelte Stykker, som hore med til Troen og findes i Skrii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
