Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 1. Den apostoliske Bekjendelse - 2. Den nicænske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 IndlZdning.
ten, nicd udtrykkelige Ord nævnte og men de ligge dog indesluttede
i den, idet de dels forudscettes af deus forskjellige Led, dels kunne udvikles
og afledes af dem, hvorfor den ogfaa fuldkommen fortjener Navnet „Troen",
„den chriftelige Tro", ligesom ogsaa den wnrtembergste Reformator Nrenz, en
af Luthers fornemste Medarbejdere, med Rette har betegnet den fom „den
lille Bilel angaacnde den fande Grtjendelse af Gud". Den udmcerker fig,
ligesom ved sin overordentlige Korthed og Fyndighed, faaledes ogfaa ved fin
uovertræffelige Faltelighed, Simpelhed og Enfoldighed. Derfor er den ogfaa
mere end nogen anden stilket til at vcere alle Christnes, baade Lcerdes og
Lceges. Voksnes og Borns Troesbekjendelse eller den almindelige chriftelige
Troesbetjendelfe og dermed da ogfaa den Bekjendelfe, fom aftcegges ved
Daaben, ligefom den jo ogfaa fra Arilds Tid af virkelig har vceret Daabs
bekjcndelfe i si’irken, en Omstcrndighed, der giver den en ganske fceregen Vær
dighed og Betydning, Endelig er den alle de ovrige kirkelige Bekjendclscrs
Grundvold og Text. Disfe indeholde i Grunden kun ncermere Bestemmelser
og videre Udviklinger af enkelte af dens Bestanddele, hvis rette Mening derved
bliver forklaret og forfvaret mod kjaettersieMistydninger. Dette gjcrlder allerede
om de to andre almindelige Bekjcndelferz ja, just ved dem fremtrceder det
allerklarest.
L. Den nicceusic Bekjendelfe.
I det audet. Aarti af det fjerde Aarhundrede optraadte i Alexandrien i
AEgYPten en Presbyter Arms, fom negtede, at Guds Son var fand Gud,
idet han lcerte, at han vistnok var for al Tid, men dog ikke fra Evighed
af, og at han var skabt ved Faderens Vilje af Intet. Arius s Lcore blev
bclicempet og forkasiet af hans Biskop Alexander og den stsrste Del af deu
alexandrisie Gejstlighed samt af de fleste cegyptistc og lybisie Biskoper, og
ban selv udelukket fra Kirkesamfundet og affat. Han henvendte sig nu til
flere indflydelsesrige ssterlaudste Bistoper udenfor LEgYPten for at fsge Beskyt
telfe hos dem og drog derved ogfaa disfe og mange andre Merlamdcre ind
i Striden, saaat denne tilsidst udstrakte sig saagodtfom over hele den oster
landste Kirke. For at bilcegge den og forebygge den kirkelige Spaltning, hvor
med den truede Kirken, lod den forste chriftelige romerske Kejser, Konstantin
den Store, i Aaret 325 sammenkalde en stor Kirkeforfamling, fom blev holdt
i Staden Niccea i Bithynien, en Provins af Lilleasien. Paa denne Kirkefor
famling, fom bestod— efter den sædvanlige Antagelse af 318 Biskoper og
var den fsrste iblandt de almindelige Kirkeforsamlinger, blev nu paa Grund
laget af en Bekjendelfe, fom den leerde Eufebius, Biskop i Coesarea i Palcestina.
havde forfattet, en Bekjendelfe opsat og vedtagen, hvori Guds Sons sande
Gnddom blev bekjendt paa det Kraftigste i Modscetning til Arius’s Vildfarelse,
og alle de, der delte disse, bleve forkastede. Denne Bekjendelfe, for hvilken
den apostoliske i den Skikkelse, som den dengang havde i Ecesarea, laa til
Grunds, og som af den Stad, hvori Kirkeforfamlingen var bleven holdt,
!) „Man har hidindtil inddelt Trom i tolv Artikler, hvorvel der, hvis man enkeltvis
fiulde handle om alle de Stykker, som staa i Skriften og hsre herhen, blev mange
flere Artikler, og heller ikke alle tydelig kunde udtrykkes med saa faa Ord" ;
Luther i den store Katechismus, 11. 2. , .<-
’) Eusebius havde nemlig lagt den apostoliske Bekjendelse, saaledes som den lsd i haus
egen Kirke, til Grund for den Bekjendelfe. som han forelagde Forsamlingen, og
som igjen dannede Grundlaget for det nicamsie Symbol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
